Det Norske Hus, Hillerød

Det vides ikke præcist hvornår Norske Hus er opført, men det menes at C.F. Tietgen opkøbte Norske Hus efter at bygningen havde været med på verdensudstillingen i Paris omkring 1880erne.Carl Frederik Tietgen (19. marts 1829 – 19. oktober 1901), var en af den danske industrielle revolutions store drivkræfter, og med udgangspunkt i Privatbanken var han med til at stifte en række af sin tids førende danske industrivirksomheder og institutioner samtidig med, at han stod bag opførelsen af en helt del vigtige bygninger i Danmark. C.F. Tietgen var tillige en af de første danskere som fik stor betydning i den internationale i finansverden. Grundlaget for hans enestående indsats i dansk erhvervsliv skyldtes i høj grad hans stilling som direktør i Privatbanken. Om sommeren opholdt Tietgen sig på sit landsted Strødam ved Hillerød, og om vinteren i lejligheden i Kronprinsessegade i København.

Midt i et stykke fredet skov, der mod øst grænser op til Gribskov og mod vest afgrænses af Pøle Å ligger C.F. Tietgens tidligere landsted Strødam og vest for dette ved en mindre sø ligger Norske Hus.Norske Hus er en lille kvadratisk bjælkehytte, som står hævet over jorden på seks betonpæle og herpå er seks lave, kegleformede træpæle, der er tappet sammen med bjælker. Bjælkerne forbinder de seks træpæle for at opnå stabilitet i konstruktionen. Hytten har i princippet to etager, hvoraf den øverste er udkraget og båret på knægte. Den nederste del er opbygget af vandrette, tildannede bjælker, der ligesom i et blokhus har en konstruktion, hvor der opstår knuder i de retvinklede hjørner. Konstruktionen er udført således, at bjælkerne er lagt over kryds, og hvert bjælkelag skyder sig halvt op i det næste. Den øverste del er opbygget af lodretstående brædder med profilkanter, og i hvert hjørne er en profildrejet sølje. Bygningens åbninger findes i gavlene, og udgøres af en dør og tre vinduer, der dog alle i dag er lukkede med plader. Omkring døren og vinduer er udskårne detaljer og under vinduesåbningerne i den øverste del er flammerede felter. Alt træværk er trætjæret. Bygningen afsluttes af et heltag med bølgeeternitplader og enkle vindskeder ved gavlene. I det indre er et rum, og alt fremstår i træ med sirligt udskårede detaljer hele vejen rundt.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens idylliske placering midt i skoven på et højt punkt, hvorfra der er udsigt over skoven og den lille sø mod øst. Placeringen tæt på Strødams hovedbygning underbygger fortællingen om at Norske Hus har været ejet af C.F. Tietgen, og at det var ham der i sin tid placerede bjælkehytten her i skoven.

Norske Hus kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens udtryk som en norsk bjælkehytte, der med konstruktion og detaljer afspejler den karakteristiske norske landstil. At bygningen står på pæle henviser til, at en bygning af denne karakter oprindeligt havde funktion som eksternt forrådskammer i et karakteristisk norsk bygningsanlæg. Hertil kommer værdien af, at bygningen overhovedet findes i Danmark, hvilket vidner om at C.F. Tietgen, var en verdensmand, der sandsynligvis har hentet den hjem fra verdensudstillingen i Paris i enten 1878 eller 1889, for at anvende den som pavillon i landstedets have. Tietgen har formentligt været inspireret af strømninger, der prægede guldalderen i første halvdel af 1800-tallet, hvor kongen og adlen dyrkede den romantiske have, der afspejlede den vilde natur og netop havde små bondehuse, der var inspireret af både Norge, Schweiz og Kina.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle og symmetriske fremtræden, hvor dens placering på pæle og udkragningen af den øverste del gør Norske Hus til en iøjnefaldende og meget unik bygning. Symmetrien i bygningen skyldes i store træk selve konstruktionen men også de mange udskårede detaljer, der er symmetrisk arrangeret omkring udkragningen og bygningens åbninger. Endvidere betyder de mange detaljer, sammen med hjørnernes krydsende bjælker, udkragningen og tagets udhæng, at der er en stor dybdevirkning. Hertil kommer bygningens opdeling med vandrette, brede bjælker i den nederste del, og lodrettet, smalle brædder øverst, i det denne opdeling understøtter konstruktionen. Dette gør sig tillige gældende for antallet af træudskæringerne, hvis antal stiger opad og hermed virker den nederste del tung og den øverste del lettere

Læs videre om

• Batzkes Hus, Hillerød
• Frederiksborg tidl. Statsskole, Hillerød
• Lowzons Gård, Hillerød

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger - Slots- og Kulturstyrelsen