Selv om vendelbodialekten blev talt i hele Vendsyssel, skilte fiskersamfundene på østkysten sig ud på flere måder. Her sagde man bægge (»begge«), hvor andre vendelboer sagde bue (»både«). Det hed også dy’w (»dyb«), jæ’n (»jern«), så:lt (»solgte«) og ent (»ikke«) og altså ikke dyj’b, ja’n, så:ljtj, entj, som man sagde i det øvrige Vendsyssel.
Fiskerdialekten, som ligner dialekten på Læsø, nærmede sig nemlig tidligere standardsproget end bøndernes sprog, hvilket sandsynligvis hænger sammen med fiskersamfundets større handels- og kontaktflade østpå. Det er især ord knyttet til fiskeriet, der er karakteristiske for området, fx dørre (»dørge«, dvs. drive en form for linefiskeri), pø’ker (altmuligmand på en fiskerbåd) og bjæn ‹å (»bene af«, dvs. fjerne fisk og sten fra fiskegarn).
I dag vil man finde den samme variation som i det øvrige Vendsyssel mellem et ret dialektpræget nordjysk og et jyskpræget standardsprog, som kun på enkelte punkter røber den nordjyske baggrund.
