Der er ingen tidligere købstæder i Lejre Kommune, og indtil parcelhusbyggeriet tog fart, havde kommunen et landligt præg. Mange talte sjællandsk dialekt, men som i resten af det centrale Sjælland med mange moderniserede former, idet dialektudtyndingen her begyndte tidligt.
Det sjællandske præg er stadig tydeligt hos mange født omkring 1970, som kan have meget markante og talrige stød, fx huˀ us (ikke huˀ s), tysktiˀ im (ikke tyskti:me), og som udtaler »sidde« og »i midten« med tydeligt i som i side og mit. Hos lidt ældre folk med rod i landbruget kan disse træk være bevaret i deres tillærte rigsmålsnære sprog, selv om de har en lang boglig uddannelse og optræder i offentlige funktioner.
I den yngre generation er der langt mellem sporene af sjællandsk, derimod bruger de typisk en del københavnske former, så de siger framtiðˀen ikke fremtiðˀen (som i sjællandsk) eller fræmtiðˀen (som i mere konservativt rigsmål).
