Dialekten i området har to køn og efterhængt artikel (i intetkøn -ð: hu’seð); der bruges fællesdansk stød, men på jyske betingelser, dvs. ikke i ord som hjælp, kant, bank og heller ikke i verber som betale og forsvinde.
Som i andet nørrejysk hedder »jeg« a. Dialekten har v- i ord som vi og vej, men w- i vand og våd og efter hhwæm’ (hvem). D udtales som ð i forbindelser som ’få-ð’em (få dem) og ’ka-ði (kan de).
Fjorden danner skel mellem Himmerland og Ommersyssel, men grænsen mellem de to dialektområder er ikke skarp, og forskellene er ikke større end mellem den vestlige og østlige del af kommunen.
Mod nord og vest har man kunnet høre -lj i ord som vilj’, falj: (vild, falde), -nj (eller nasaleret vokal + j) i ord som enj’/˜ej’ og ronj:/rõj: (ind, runde), mens det i den østlige del blot hed vil’, fal:, en’, ron:. I ord som ãjes (Anders) og fõjen (funden) har den nasalerede udtale dog været brugt i det meste af området.
Også nægtelsen »ikke« havde forskellige former: e’t, e’ eller blot stød mod vest, it i sydøst og et nord for fjorden.
Der er næppe nogen, der i dag bruger alle disse dialekttræk, men mange midaldrende og ældre bruger stadig nogle af dem. De unges sprog er typisk meget standardnært, men med lokalt tonefald og fællesjyske træk som fjårten (fjorten), bleven (blevet), mo:di (modig) og stæ:di (stædig) med hårdt -d og vi ska ka klare os selv (vi skal kunne …).
