vestligste del ml Glentevej og sportsplads
.
vest for Sønder Ringvej
.
vest for Sønder Ringvej
.

Faktaboks

Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
250254
Sted- og lokalitetsnummer
180416-120
Anlæg
Dige (ejerlav), Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Forsvarsvold, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2015 e.Kr.)

Original fredningstekst

BYDIGE OMKRING RINGKØBING KØBSTADS MARKJORDER Den nordlige halvdel af bydiget omfatter: Ejerlav: Matr.nr. 27a, 28m, 29e, 29o, 30m, 30v (Rindum sogn). Beskrivelse: Matr.nr. 27a: Den nordlige halvdel af bydiget om Ringkøbing købstads markjorder. Matrikelskellet går midt i jorddiget. De første ca. 30 m er diget lavt, resten af strækningen gen- nemgående ca. 1,5 m højt og 4-5 m bredt med en kronebredde af ca. 1 m. Hist og her enkelte træer og pilebuske. Matr.nr. 28m: Den nordlige halvdel af bydiget om Ringkøbing købstads mark- jorder. Matrikelskellet går midt i jorddiget, der er gennem- gående ca. 1,5 m højt og 4 - 5 m bredt med en kronebredde af ca. 1m. Diget er helt intakt og godt i orden, og så godt som uden træer og buske. Matr.nr. 29e og 29o: Den nordlige halvdel af bydiget om Ringkøbing mark- jorder. Matrikelskellet går midt i jorddiget, der er gennemgå- ende ca. 1,5 m højt og ca. 4 - 5 m bredt med en kronebredde på ca. 1 m. Hist og her enkelte træer og pilebuske. Matr.nr. 30m: Den nordre halvdel af bydiget om Ringkøbing købstads mark- jorder. Matrikelskellet går midt i jorddiget, der er ca. 1,50 m højt. Der findes spredt bevoksning af pilebuske og træer på diget. Matr.nr. 30v: Den nordlige halvdel af bydiget om Ringkøbing købstads mark- jorder. matrikelskellet går midt i jorddiget, der er gennemgå- ende 1,5 m højt og ca. 4,5 m bredt med en kronebredde af ca. 1 m. Hist og her enkelte træer og pilebuske. Ved sydøst-hjør- net er diget gennembrudt på en strækning af ca. 5 m. Den sydlige del af bydiget omfatter: Matr.nr. 2a, 2cl, 2f, 2g, 76, 99, 100, 101, 102, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 111 og 112 af Ringkøbing købstads markjorder, Ringkøbing sogn. Beskrivelse: Matr.nr. 2a: Den sydlige del af bydiget om Ringkøbing købstads markjorder. Matrikelskellet går midt i jorddiget, der begynder ca. 5 m fra den 7,53 m brede nord-syd gående vej overfor matr.nr.30m og løber i østlig retning langs den nordlige kant af matr.nr.2a. Ca. 55 m fra digets begyndelse er det gennem- brudt på en strækning af ca. 5 m. Ca. 110 m fra gennembrud- det er i diget udgravet en affaldskule. Diget er gennemgående 1,5 m højt og 4-5 m bredt med en kronebredde af ca. 1 m, hist og her enkelte træer og pilebuske. Matr.nr.2cl: Den vestre halvdel af bydiget om Ringkøbing købstads markjorder. Matrikelskellet går midt i jorddiget, der er gennemgående 1 m højt og 3-4 m bredt med en kronebredde af ca. 1 m. Digets fod er bortgravet og erstattet af stensætning. Matr.nr. 2f: Den vestlige og sydlige del af bydiget om Ringkøbing købstads markjorder. Matrikelskellet går midt i jorddiget, der er gen- nemgående 1,5 m højt og 3-4 m bredt, intakt og uden bevoksning. Dog er der ca. 100 m syd for den 7,53 m brede byvej ført en markvej igennem, og på den nærmeste strækning nord for mark- vejen er diget bortgravet i en længde af ca. 15 m. Der er gen- nembrud for den på kortet viste byvej. I sogneskelshjørnet ud for matrikel nr. 79at er diget gennembrudt på strækning af ca. 10 m. Ud for og langs med matr.nr. 28m er diget helt intakt og bedst i orden, og så godt som uden træer og buske. Matr.nr. 2g: Den vestre halvdel af bydiget om Ringkøbing købstads markjorder. Matrikelskellet går midt i jorddiget, der er gennemgående 1 m højt på den nordlige strækning, men lavere mod sydenden, der ligger ca. 15 m fra strandkanten. Diget er 3-4 m bredt med en kronebredde af ca. 1 m, og der findes på det spredt bevoksning af bjergfyr, gran og tjørn. Nær sydenden er et gennembrud for markvej, i sydvesthjørnet af matr.nr. 56b et andet gennembrud, og ca. 40 m nordligere et tredie gennembrud for sti. Matr.nr. 76: Den vestre halvdel af bydiget om Ringkøbing købstads markjorder. Matrikelskellet går midt i jorddiget, der er gennemgående 1 m højt og 3-4 m bredt med en kronebredde af ca. 1 m. Diget er in- takt og bevokset med tjørn og hyld indtil ca. 70 m fra bane- arealet. Ca. 10 m fra banehegn et gennembrud for sti. Matr.nr. 99, 100, 101, 102, 103, 104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 111, 112: Den sydlige halvdel af diget om Ringkøbing købstads markjorder. Matrikelskellet går midt i jorddiget, der er ca. 1,5 m højt og 4-5 m bredt med en kronebredde af ca. 1 m. Hist og her be- vokset af enkelte træer og pilebuske. Den østre halvdel af bydiget omfatter: Matr.nr. 56a, 56b, 57a, 58a, 59a, 60a af Velling (Velling sogn). Matr.nr.56a: Den østre halvdel af bydiget i Ringkøbing købstads markjorder. Matrikelskellet går midt i jorddiget, der er gennemgående 1 m højt på den nordlige strækning, men lavere mod sydenden, der ligger ca. 15 m fra strandkanten. Diget er 3-4 m bredt med en kronebredde af ca. 1 m, og der findes på det spredt bevoksning af bjergfyr, gran, tjørn og hyld. Nær sydenden er et gennem- brud for markvej. Matr.nr.56b: Den østre halvdel af bydiget i Ringkøbing købstads markjorder. Matrikelskellet går midt i jorddiget, der er gennemgående 1 m højt og 3-4 m bredt med en kronebredde af ca. 1 m. I sydvest- hjørnet et gennembrud for sti. Diget er bevokset med tjørn. Matr.nr.57a: Den østre halvdel af bydiget om Ringkøbing købstads markjorder. Matrikelskellet går midt i jorddiget, der er gennemgående 1 m højt og 3-4 m bredt med en kronebredde af ca. 1 m. Diget er bevokset med tjørn. Matr.nr.58a: Den østre halvdel af bydiget om Ringkøbing købstads markjorder. Matrikelskellet går midt i jorddiget, der er gennemgående 1 m højt og 3-4 m bredt med en kronebredde af ca. 1 m. Matr.nr.59a: Den østre halvdel af bydiget om Ringkøbing købstads markjorder. Matrikelskellet går midt i jorddiget, der er 1-1,5 m højt og 3-5 m bredt med en kronebredde af ca. 1 m. Diget er intakt og bevokset med tjørn og hyld indtil ca. 70 m sydlig for baneare- alet. Ca. 10 m fra banehegn et gennembrud for sti. Nord for banearealet er diget uden bevoksning. Matr.nr.60a: Den østre halvdel af bydiget om Ringkøbing købstads markjorder. Matrikelskellet går midt i jorddiget, der er gennemgående ca. 1,5 m højt og 4-5 m bredt med en kronebredde af ca. 1 m. Diget er uden bevoksning og intakt, dog er der ca. 100 m syd for by- vejen ført en markvej igennem, og på den nærmeste strækning nord for markvejen er diget bortgravet i en længde af ca. 15 m. Der er gennembrud for en byvej, og i sogneskelshjørnet ud for matr.nr.79at er diget igen gennembrudt på en strækning af ca. 10 m.

Undersøgelseshistorie

1962
Tinglysning - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningBydige om Ringkøbing Købstadjorder.
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBydige omkring Ringkøbing Købstads Markjorder. Beskr. tager de berørte matr.nr. (på Ringkøbing By-siden (indersiden) af diget i følgende rækkefølge (se endv. vedlagte udsnit af matr.kort): Ringkøbing købstads markjorder matr. nr. 2g, 2cl, 2 g, 7g,(baneterræn), 2f, 99, 100, 101, 102, 103,104, 105, 106, 107, 108, 109, 110, 111, 112, 2a. 2g: Som tidl. beskr., stort set, diget begynder ganske lavt 15-20 m fra forstranden og løber lidt ujævnt op ad skrænten til Vellingvej, hvor det i SV-siden af gennemskæringen er 4 m bredt ved foden og har en ca. 1-1,5 m bred krone, højden ca. 1,5 m. Ved SV-fod gl. vejsten. Foto 12, fra N. 2cl: Som tidl. beskr. gennemskæringen Vellingvej ca. 12 m (foto 13, fra V) 50 m til endnu et vejgennembr. 8-9 m bredt. Bevokset med enkelte buske. 2g: Nordlige del. Ca. 1 m højt, 3-4 m bredt, kronebredde ca. 1m. Bevokset med tjørnebuske på kronen. lille sti gennembrud. 7g: Som 2g, bevokset med tjørn og gyvel, mod N dog kun spredt bevoksening af pilebuske. Afbrydes af banedige. Foto fra NV(14) og N(15). N for banen: 2f: Som tidl. beskr. vejgennembrud som på 4-cm kort. Foto fra VSV(16) og S(17)(=S for N-lige markvej, se 4 cm kort). Diget lidt udfladet af gl. overkørsel i sogneskelshjørnet. Tidl. pløjet meget tæt på SV-siden. 99-100: Som tidl. beskr. nu udstykninger med parcelhuse på SV-siden, dog bredt græsbælte ml. have og dige. Ca 1 m bredere end på ovenst. matr.nr. Ca midtvejs ml. sogneskelshjørnet mod Ø af det stumpe hjørne mod NØ et nyt? gennembrud for sti. Foto fra NV(18) og fra digekronen mod SSØ(19). 30-32 m bredt gennembrud for ny omfartsvej ved 109-110, foto(20) fra Syd. Vejgennembruddet i spidsen mod NØ benyttes nu til sti, foto fra ØSØ(21). 111-112 og 2a: Som tidl. beskr., kun er gennembruddet ca. 55 m fra digets begyndelse i V nu ca. 15 m bredt. Ældre hus bygget helt til (på!) diget. Foto fra V(22) og i modsat retning fra ØSØ(23) og digets begyndelse i V fra V(24). De V-ligste ca. 200 m kunne godt trænge til lidt pleje. Hvad med lidt skiltning? Der er intet overhovedet, der fortæller om det enestående fortidsminde lige uden for folks dør. I sommeren '84 lovede vi nærmest Gert Alsted fra Amtsfredningsinspektoratet at fabrikere noget oplysende tekst til brug for skiltning. alle fotos undtagen 23 og 24 desværre brugelige p.g.a. beklagelig fejl (dobbelteksponering) ** Seværdighedsforklaring ** enestående anlæg.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum

Dige

Dige, bygværk opført med det formål at hindre oversvømmelse af lavtliggende landområder langs kyster, floder, vandløb og søer. Diger opbygges i hovedsagen af finkornede jordmaterialer, som hindrer vandgennemtrængning. I modsætning til dæmninger, der udføres på vanddækket område, står diger på tørt land ved normale vandstandsforhold. Læs videre her.

Forsvarsvold

En forsvarsvold er en række af lave, langstrakte volde med tilhørende voldgrave. Forsvarsvolde findes rundt om i Danmark, overvejende i Jylland. Kun få er arkæologisk undersøgt og endnu færre dateret. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links