Kystdige. Gl. Frederikskog-diget. Diget er 7,5 km langt, op til 30 m bredt og op til ca. 4 m høj. Diget forløber i et halvcirkelslag. Ved digets vestlige ende står ovenpå diget en grænsepostbygning og en grænsebom. På de første 650 m af diget forløber den asfalterede Siltoftvej ovenpå digekronen mod nord. Efter 650 m forløb grener asfaltvejen fra mod vest. Ca. 700 m fra digets vestlige ende ligger inde i diget en tjenestebolig for grænsegendarmeriet. Hvor diget drejer i en bue mod øst, ligger ovenpå digekronen en grusvej. Grusvejen drejer op på diget ca. 1,8 km fra digets vestlige endepunkt, og fortsætter til et T-kryds ca. 3,5 km fra digets vestlige endepunkt. Ved T-krydset støder diget op til forbindelsesdiget mod Hertug Hans-diget. Fra T-krydset og 500 m mod syd er vejen asfalteret. Beliggende ca. 3,5-4 km fra digets vestlige ende ligger bebyggelsen Nørremølle delvist ovenpå diget, ligesom et murstensopbygget siel er ført gennem diget på dette sted. Ved digets østlige afslutning fører en øst-vestgående grusvej vinkelret over diget. Grus- og asfaltbelægningen på vejene samt trafiksikkerhedsskiltene kan vedligeholdes som hidtil.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Dige, bygværk opført med det formål at hindre oversvømmelse af lavtliggende landområder langs kyster, floder, vandløb og søer. Diger opbygges i hovedsagen af finkornede jordmaterialer, som hindrer vandgennemtrængning. I modsætning til dæmninger, der udføres på vanddækket område, står diger på tørt land ved normale vandstandsforhold. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
