Digevej 25, Sønderho

Der er arkivalske oplysninger om, at stedet har været bebygget siden 1750erne, men det nuværende hus stammer formentlig først fra begyndelsen af 1800-årene. Dog kan den bevarede rem på langsiderne være et levn fra tidligere og bevaret ved omsætningen til grundmur. Ifølge arkivalierne har huset seks grundmurede fag i 1837, men udvides i 1855 med ét fag. Det lader til, at det vestligste fag altid har været udhusdelen, mens de østligste fag har rummet en beskeden bolig.

Det ses af en illustration i Sønderho-bogen, at husets østgavl og sydside ikke altid har været kalket, men fremstået i blank mur.

Ejeren oplyser, at bygningen matrikulært har hørt sammen med Toftestien 21 og det kunne se sådan ud på landinspektør Thobölls kort over Sønderho fra 1820. I nyeste tid er huset gennemgribende istandsat med traditionelle materialer og i traditionelt formsprog. Huset er i dag indrettet med et nyt køkken, bryggers og badeværelse og fungerer som udlejningsbolig.

Digevej 25 ligger nær diget, som omkranser Sønderho mod nord og øst. Huset ligger på en åben grund uden beplantning, men kantet af bevoksede volde mod vejen. Til venstre for indkørslen er et lavt skur, som ligger langs den tidligere møddings plads.

Beboelseshuset er syv fag langt, grundmuret og med heltag. Ved hoveddøren og køkkendøren er en traditionel pigstensbelægning. Over en lav, sorttjæret, muret sokkel, står murene skurede og gulkalkede. Hjørnerne er markeret som hvidkalkede lisener, ligesom de torammede vinduer, fire mod nord og fem mod syd, er indrammet med hvidkalkede sålbænke og stik. Langsiderne afsluttes foroven med en rem, hvorpå er en muret gesims med udkragning, der føres om på gavlen. Gavlene er på den øverste tredjedel dækket af nye, lodretstillede, grønmalede brædder og kantet med profilerede vindskedebrædder. Det stråtækte, vandret afskårne tag, der er uden åbninger, afsluttes med en tørvemønning. I kippen står en skorsten med sokkel og udkragning, i blank mur af røde sten.

De torammede, seksrudede, nyere vinduer er hvidmalede. Rammerne er hængslet på lodposten. I forbindelse med køkkendøren er et nyere, enrammet vindue med fire ruder. I vestgavlen er to firerudede jernvinduer. Hoveddøren er en nyere, grønmalet fyldingsdør med tre fyldinger og en dekorativ rude i øverste fylding. Køkkendøren er en ny, hvidmalet revlehalvdør. I vestgavlen er en ny, grønmalet lem ind til tagrummet. Tagværket er helt nyt, dog er stråtaget bundet over affasede lægter.

Inden for hoveddøren ligger den gennemgående forstue med udgang til haven gennem halvdøren. Op mod vestgavlen, i den gamle stalddel af huset, er indrettet bryggers og badeværelse. Til venstre for forstuen er et to-fags køkken mod nord, hvor skorstenen er opmuret i nye sten. I den tilstødende stue, som er i husets bredde og derfor har to vinduer mod nord og tre mod syd, er en nyere jernovn tilsluttet skorstenen. I syd-øst hjørnet af stuen er et lille, bræddeafdelt sengekammer med et fag vindue mod syd.

I forstuegangen, bryggers samt bad er gulvet lagt med moderne, kvadratiske klinker. I køkken, stue og kammer er der lidt ældre bræddegulve. Væggene er overalt pudsede og malede; loftet har overalt synlige, malede bjælker samt malet bræddeloft. De torammede vinduer er nyere, men udført med rundpost og traditionel sprosse. Hængsling er med nyere anverfere og hjørnebånd. Dørene er overalt gamle enfyldingsdøre med klinkefald og andet traditionelt lukketøj og hængsling, men stammer, ifølge ejeren, alle sammen fra andre bygninger.

Bygningen er, som de fleste andre huse på Fanø, orienteret solret med gavle mod øst og vest, og indgår dermed naturligt i Sønderhos bebyggelsesmønster med grønninger og sparsomt bevoksede og derfor relativt åbne haver. Et bemærkelsesværdigt indslag i bybilledet er de mange lave, grøn- eller hvidmalede stakitter og lave tangdiger beplantet med bukketorn, der adskiller grundene. Husets traditionelle materialer og byggeskik føjer sig fint ind i byens harmoniske bebyggelsesstruktur. Pigstenbelægningen ved huset, sporene efter møddingen og det lille skur på grunden fortæller om husets tidligere anvendelse og drift.

Den kulturhistoriske værdi ligger i bygningens fremtræden som et typisk Fanø-hus af den type, som fremstår med gulkalkede mure og hvidkalkede, markerede hjørner; et stiltræk, der nok er fra slutningen af 1800-årene. Hertil kommer, at taget er et traditionelt stråtækket heltag med mønning af tørv og med skorstenspibe.

Bevaringen af revlehalvdøren og de små jernvinduer i vestenden vidner om, at det på Fanø tidligere var almindeligt at have stald og lo i den ene ende af bygningen. Tagremmen kan, som nævnt, være en bevaret detalje fra et tidligere bindingsværkshus.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den store enkelhed i de traditionelle overflader, gulve, vægge og lofter, de traditionelt udformede vinduer samt de gamle døre, skønt disse er bragt til bygningen andre steder fra. Planløsningen har bevaret forstuegangen, men må i øvrigt betragtes som ny.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den fritstående bygnings enkle og gode proportioner samt de kalkede hjørnedekorationer, ligesom de hvide, påmalede sålbænke og stik over vinduerne giver en skarp, men enkel kontrastvirkning, der træder frem på lang afstand. Den enkle, men markante farveholdning har således stor betydning for det arkitektoniske udtryk.

I det indre ligger værdien ikke i oprindelighed, men i den håndværksmæssige kvalitet og konsekvens, som den nylige istandsættelse er udført med, herunder de traditionelle materialer og bemaling.

Læs videre om

• Bjerrevej 10, Sønderho
• Nord Land 36, Sønderho
• Øster Land 33, Sønderho

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen