Distriktstoldkammeret, Aalborg

Toldkammeret, der er opført i 1902, består af tre længer, der hver især honorerer antikkens krav om decorum til de funktioner, der er anset for vigtigst. Hovedindgangen ligger mod øst, i den længe som oprindeligt indeholdt de administrative funktioner, og som bærer en række detaljer og ornamenter, bl.a. et stort relief i frontispicen med Merkur (handlens gud) og Neptun (havets gud), samt maler og billedhugger Reistrup Hansens keramiske friser med damplokomotiver og dampskibe under karnapperne.

Indvendigt er detaljeringsgraden ligeledes høj. Flere dørhåndtag er udformet som delfiner, havguden Neptuns følgesvende og set symbol for søfart. Længerne mod syd og vest har oprindelig indeholdt lager og sekundære kontorer, og har et enklere udtryk, der udstråler robusthed, især ved tagudhængets granitkonsoller og de kraftigt dimensionerede vindskeder.

I 1972-77 blev vejerboden og pakhusfløjen inddraget til kontorer efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Leopold Teschl. Loftetagen blev indrettet til kantine og konferencerum.

I 2006 gennemgik Toldkammeret en større renovering og ombygning under ledelse af tegnestuen Kjær & Richter, så bygningen kunne opfylde kravene til moderne kontorer. Ved ombygningen genskabtes en række nedslidte eller forsvundne detaljer.

Ved havnen i Aalborg ligger Distriktstoldkammeret. Anlægget består af tre længer opført i grundmur af røde mursten over en høj sokkel af store granitkvadre. Soklen fortætter indtil vinduerne i stueplanets underkant. Taget er et heltag belagt med naturskifter.

De tre længer er orienteret så det indre gårdrum åbner sig mod vandet, mod nord, hvor gårdrummet lukkes af en mur. Hovedindgangen er orienteret mod Østerågade hvor indgangspartiet udgøres af en rammedør med sparkeplade af messing. Døren er placeret i en niche dannet af en portal med frontispice af blålig granit. Døren nås via en granitsat ligeløbstrappe med svungne vanger, der afsluttes i en granitkugle på hver side. På hver side af døren er et vindue med rundbuet indfatning af granit. Foruden portalen omkring døren er den øvrige granit i en rødlig tone. Facaden som helhed er symmetrisk opbygget over 11 fag. I midten ses en gavlkvist med fronton af granit med ur og figurer. Vinduerne herunder er smalle og tætsiddende i modsætning til de øvrige vinduer, der er seksrammede. Alle vinduer har indfatninger af granit i top og bund. Yderfagene har i stueplanet et lille vindue i rundbuet indfatning i stueplan og en fremskudt konsolbåret karnap med granitindfatning på førstesalen. Under disse er kulørte motivfelter i keramik. I gadeplan er en granitbænk del af soklen. Tagfoden har tætsiddende synlige bjælkeender og tagrender af kobber. I tagfladerne findes smalle kviste og kobberdækkede spir i hjørnerne. Vindskederne har udskæringer i nordiske motiver. De øvrige facader er langt mindre detaljerede, men soklen og de granitindrammede vinduer går igen, tillige med den detaljerede tagfod. På den vestlige fløjs vest- og nordside er det midterste vinduesparti gjort bredere og forsynet med et konsolbåret halvtag.

I det indre er en velbevaret planløsning i hovedfløjen, foruden tagetagen, der er ombygget til kantine med store åbne rumligheder og rytterlys samt synlige trækonstruktioner. De to øvrige fløje er ændret en del i det indre og rummer i dag undervisningsfaciliteter med overvejende åbne rumligheder og nyere overflader. I midterfløjen er en stor sal kaldet seminarrum med plankegulve og vandskurede vægge. Særligt i hovedfløjen er alle overflader præget af en høj grad af håndværksmæssig bearbejdning og detaljering. Her findes lakerede fyldingsdøre med messinghåndtag med marinemotiver, lakerede og malede panelvægge, en fordelingsgang med indbygningsskabe, trapper af træ og granit, terrazzogulve, massive plankegulve, støbejernssøjler, en bankboks, og i flere rum synlige loftbjælker med udskårne konsoller, kakkelovne og på tagetagen et mekanisk urværk.

For Distriktstoldkammeret er den miljømæssige værdi knyttet til bygningens placering ved havnen, Slotspladsen og Aalborghus Slot. Her indgår bygningen som et væsentlig rumdannende element ud mod den åbne plads, hvor Østerågade bliver til Slotspladsen. Men sit seriøse og kraftfulde facadeudtryk, der særligt skyldes den udbredte brug af granit i store dimensioner, dominerer bygningen pladsen foran. Dog blødes det monumentale udtryk i nogen grad op af midterpartiet, hvor trappens svungne former og den opadstræbende bevægelse i indgangspartiet og frontkvisten, løfter bygningens ellers tunge og udprægede horisontale udtryk.

Mod de øvrige sider har bygningen også en markant rumdannende effekt, men uden at dominere gaderummet. Mod havnen er gårdrummet aflukket af en mur med en central port i en rundbuet åbning. Muren er brudt op af smalle vinduespartier og forsynet med granitdetaljer. Muren er lavere end de tilstødende bygninger, hvilket bevirker at anlægget samlet set kommer til at virke mindre dominerende mod havnen.

Distriktstoldkammeret blev opført efter tegninger af arkitekt Hack Kampmann (1856-1920), der allerede på det tidspunkt var kendt for Landsarkivet i Viborg og Århus Teater, og som senere tegnede Aalborg Post og Telegraf.

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig dels til bygningen som et vidnesbyrd om den rivende udvikling Aalborg gennemgik sidst i 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet, dels om Hack Kampmanns særlige arkitektoniske formsprog, der her er domineret af brugen af overdimensionerede elementer og detaljer i granit samt en udpræget brug af dekorative symboler for søfart og handel. Hertil kommer de i det indre bevarede dele af den oprindelige planløsning i især hovedfløjen samt de bevarede, oprindelige bygningsdele og detaljer, der vidner om hvordan Toldkammeret oprindeligt fremstod.

For Distriktstoldkammeret er den arkitektoniske værdi knyttet til den samlede, trelængede komposition der med muren mod havnen lukker sig om et gårdrum. De forskellige elementer skifter i skala og placerer sig derved i et indbyrdes hierarki som er umiddelbart aflæseligt. Endvidere findes arkitektonisk værdi i hovedfløjens usædvanligt oplevelsesrige facade, som er et godt eksempel på nationalromantikken, og særligt Hack Kampmanns evne til at inkorporere motiver og detaljer i en facade uden at overskueligheden går tabt.

Læs videre om

• Mellemgade 52
• Pakhuse i Kattesundet og Borgergade
• Vår

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen