Domkirkepladsen 1, Haderslev

Bygningerne var indtil 1978 side- og tværhus til Torvet 7, der oprindeligt udgjordes af et forhus og et sidehus, og således udgjorde alle bygningerne en større købmandsgård. Side- og tværhus blev udskilt som en særlig matrikel i forbindelse med en restaurering i 1978-79. Sidelængen var oprindelig enetages og blev muligvis opført i 1711 af Nis Raben, således som indskrifttavlen siger, men tavlen kan være flyttet hertil senere, således at huset er ældre, og tavlen blot betegner en større ombygning af hele anlægget inklusiv Torvet 7. De svungne knægte mod gården kunne tyde på, at bygningen er samtidig med Torvet 7, det vil sige fra 1670'erne. I 1745 blev bygningen beskrevet som et syv fag pakhus i to etager med en indkørsel, i 1769 beskrives det til at stå dels i bindingsværk, dels i bræddevægge, formentlig menes en bulkonstruktion i gårdsidens udkragede førstesal. I 1778 blev bygningen forbedret og indrettet til krampakhus af rådmand og købmand Jens Jürgensen. Ved en ombygning, formentlig i 1894, blev der indrettet en bolig på første sal, bulkonstruktionen blev ændret til bindingsværk, og stueetagen imod slippen blev grundmuret. Ved en restaurering i 1978-79 blev bindingsværket i gårdsidens førsteetage fjernet og erstattet af den nuværende lodrette bræddebeklædning. Tværhuset blev opført i 1798 af Jens Jürgensens enke, dels i grundmur, dels i bindingsværk og formentlig med genanvendelse af en del materialer, blandt andet vinduer imod nord og øst, der kan dateres til cirka 1730. Kælderen stammer fra et tidligere hus på grunden og er formentlig fra omkring år 1500. Ved restaureringen i 1978-79 blev der etableret en ny indvendig nedgang til kælderen. Den oprindelige udvendige nedgang fra Domkirkepladsen var der stadig i 1982, men er sidenhen blevet nedlagt. I 2002 blev der i stueetagens vestvæg lavet en gennembrydning med en trappe, således at tværhuset og nabobygningen hænger sammen.

Bygningsanlægget ligger midt i Haderslevs ældre bydel, lige syd for Haderslev Domkirke . Det tofløjede anlæg udgøres af et tværhus mod Domkirkepladsen og sidehus med portåbning mod Domkirkeslippen samt af et pigstensbelagt gårdrum. Tværhus og sidehus er begge toetages med sammenbygget, teglhængt heltag. Tværhuset er grundmuret over en granitsokkel, dog er tværhusets øverste etage mod gården af bindingsværk, hvortil en nyere, men traditionelt udført trætrappe fører op. Sidehusets nederste etage er mod gaden grundmuret, men er i øvrigt af bindingsværk, hvor øverste etage mod gården, der er udkraget og hvilende på knægte, har en udfyldning af lodretstillede brædder. Vestgavlen er af bindingsværk, og gavltrekanten er beklædt med lodretstående brædder, afsluttet af et vandbræt. Vinduerne er overvejende nyere, opsprossede vinduer med koblede rammer, dog er der bevaret enkelte ældre, etrammede vinduer i tværhuset. Mod slippen har tværhuset en nyere, traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør og en tofløjet luge. I portåbningen er en ældre, tofløjet revleport under en svær overligger af træ. Portrummet er brolagt med pigsten, og der er synligt bjælkelag med brædder, der støttes af udskårne knægte. Soklen er overalt sortmalet, tavl og grundmur er gulkalkede, dog står portrummet i sin oprindelige røde kalk ligesom nabobygningen. Bindingsværk og brædder er brunbejdsede, og vinduer, lemme, portfløje og døre er malet mørkegrønne, undtagen hoveddøren, der er brunmalet. Imod slippen er en trætavle med inskription og årstallet 1711. Det indre udgøres af større åbne rum, et i sidehuset og to i tværhuset, hvor den ældre trækonstruktion er synlig. Sidehusets stueetage udgøres af entré og trappe samt et par mindre rum. Bygningerne bærer indvendigt præg af en restaurering i 1978-79 og fremtræder således med nyere overflader flere steder, herunder teglstensgulv, vinylgulve, murede, vandskurede og kalkede vægge, bræddeskillevægge, plane døre og gerichter, træbetonplader mellem det synlige bjælkelag og en nyere støbt trappe med trætrin. På første sal er der bevaret ældre trægulve, loftbrædder og synlige bjælker, der bæres af simple knægte. I tværhuset er loftet på første sal hævet og beklædt med træbetonplader, således at dragerne og de knægtbårne bjælker, der understøttes af træstolper, er fritliggende. Sidehusets tagrum anvendes til opbevaring, der er trægulv og undertag af banevarer. Under tværhuset er en ældre kælder med et enkelt tøndehvælvet rum med ribber, som er udført med munkesten. Gulvet er af nyere røde teglsten, ligesom den indvendige nyere kvartsvingstrappe, og hvælvet er hvidkalket. Mod gaden er en kurvehanksbuet døråbning fra en tidligere kældernedgang, hvori der sidder et lille vindue. På hver side af døråbningen er der to små nicher i murværket.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens prominente placering ud mod Haderslev Domkirke , hvor den indgår i en helhed sammen med de øvrige bygninger på Domkirkepladsen. Hertil kommer den miljømæssige værdi ved portrummet og gårdrummet, der dannes mellem side- og tværhuset og gavlhuset mod Torvet, idet disse fremstår yderst velbevarede med høj autenticitet grundet den bevarede pigstensbelægning og den fritstående trætrappe. Opfattelsen af det intakte miljø understøttes af den ens materialeholdning, hvor begge bygningers gårdsider har mørkt bindingsværk og gule tavl.

Bygningernes kulturhistoriske værdi knytter sig til, at de oprindeligt blev opført som magasinhus og pakhus til den store købmandsgård, hvis forhus ligger ud mod Torvet. Dette ses tydeligt i tværhusets opbygning i grundmur med få åbninger, der er særligt understreges ved gavlens bevarede hejseluge og hejsebom til ind- og aflæsning af varer. Hertil kommer inskriptionstavlen, der fastslår bygherren og hans frues navne samt bygningens opførelsesår. Sidehusets kulturhistoriske værdi relaterer sig endvidere til opførelsen i bindingsværk, der som bygningstype var almindelig i 1600-tallet, hvor mange danske købstæder blomstrede grundet handel og skibsfart. Periodens bindingsværkshuse er særligt kendetegnet ved rig anvendelse af tømmer med skråbånd, dokker, udkragede knægtbårne øvre stokværk, og teglhængte, ubrudte heltage. Dog er sidehusets bindingsværk knapt så rigt og detaljeret som sidehuset mod Torvet, da det rummede en mere sekundær funktion. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede store rum med synlige trækonstruktioner, herunder knægtbårne bjælker og dragere, støttet af stolper med kopbånd, der skulle sørge for, at etagerne kunne bære de store mængder varer som pakhuset oprindeligt skulle rumme. Sidehusets oprindelige bjælker og knægte samt det skrånende gulv vidner om bygningens alder og understøtter dets autentiske miljø. Deres groft tilhuggede fremtræden vidner om deres placering i en sekundær bygning. Kælderrummets kulturhistoriske værdi knytter sig til dets originale, tøndehvælv med ribber, der sandsynligvis stammer fra omkring år 1500 og dermed bevidner, at der på grunden har været bygget et prominent stenhus i gotisk stil lige overfor domkirken. Således er kælderen et af de få vidnesbyrd om middelalderlig bebyggelse i Haderslev.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningsanlæggets sammensatte bygningstyper med forskellig konstruktion. Hvor tværhuset fremtræder enkelt og massivt, som følge af grundmuringen med få åbninger og det ubrudte heltag, fremtræder sidehuset lettere grundet det opstregede, rige bindingsværk med mange dokker og den tætsiddende række vinduer øverst samt den udkragede gårdside med bindingsværk og brædder. Hertil kommer portrummet som med sin helstøbte fremtræden med portlåger, synlige bjælker, knægte, loftsbrædder og pigstensbelægning understreger anlæggets arkitektoniske værdi.

Læs videre om

• Apotekergade 11, Haderslev
• Højgade 3, Vojens
• Torvet 4, Gram

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen