Dorf Vindmølle ligger på Dorfgade 6 i Brønderslev Kommune. Bygningen er fredet.

Beskrivelse

Dorf Vindmølle, der er opført lige nord for mølledammen som hjælpemølle til Dorf Vandmølle, er en hollandsk vindmølle med jordomgang. Den otte-kantede mølle består af et grundmuret, hvidkalket fundament og et mølletårn i træ, der ligesom den løgformede møllehat er beklædt med pap. Møllen, der har sejlførende vinger, er svanskrøjende. I møllen findes alt gangtøj, hathjul, krondrev, hovedaksel, stjernhjul samt to kværne, pillekværn, rensemaskine, sigter, kran til at løfte kværnstenene ved opbilling/udskiftning og et hejseværk til kornsækkene.

Vindmøllen var i drift til 1950'erne. I 1970'erne blev den overdraget til Dronninglund Kommune, men er siden 1980 "passet" af Try Museumsforening, som sætter møllen i gang om sommeren, når vinden tillader det. Vedligeholdelsestilstand Møllen fremtræder intakt og velholdt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links