Dragsholm, Fårevejle

Kilderne nævner første gang Draugh i 1313/1320 og Draugsholm i 1336. Draugh eller Drag betyder landtange og betegner den smalle stribe land, der forbandt Odsherred med det øvrige Sjælland. Draget lå øst for Dragsholm ved Dragsmølle og var ca. 200 m bredt. Inden Lammefjorden blev inddæmmet i perioden 1873 til 1943, var Dragsholm omgivet af vand til tre sider (øst, syd og vest).Det oprindelige Dragsholm var et såkaldt palatium, hvilket er en betegnelse for et middelalderligt palads af samme art som blev opført i Tyskland i samme periode. Dragsholm var en blanding af to forskellige typer borge; højborg og vandborg, fordi voldstedet både havde stejle gravskråninger og en voldgrav. Der hersker en vis usikkerhed om, hvornår Dragsholm blev opført, men baseret på vinduerne i sydmurens østlige ende formoder man, at de ældste dele går tilbage til begyndelsen af 1200-tallet. Bebyggelsen bestod i udgangspunktet af et tofløjet vinkelhus. Hovedfløjen lå mod syd og havde en sal, der var 22,5 m lang og 6 meter høj. Mod øst lå en sidefløj, hvis mure i dag udgør de ældste dele af Dragsholm. Murene udgør den østlige del af den nuværende sydfløjs yderside og den dertil stødende østfløj. I løbet af de næste århundreder blev Dragsholm ombygget til en firefløjet fæstningsborg. Det betød, at flere vinduer er blevet muret til og erstattet af mindre vinduer. Væggene er desuden blevet gjort tykkere. I forbindelse med reformationen i 1536 overgik Dragsholm til kronen og fungerede under kongens lensherrer, også som statsfængsel. Her sad bl.a. skotten James Hepburn Jarlen af Bothwell fanget i fem år. I 1636-37 gennemgik slottet en større istandsættelse af Christian IVs arkitekt Hans Steenwinckel d. y., hvor østfløjen blev genrejst. Det nuværende trefløjede anlæg stammer i store træk fra en gennemgribende ombygning i 1697, hvor gårdfacaderne blev indordnet barokkens krav om orden og symmetri. Sidefløjenes vestender blev i samme ombæring gjort lavere som optakt til midtfløjen, der blev kronet af en trekantfronton. I det indre blev der i det nordøstlige hjørne lukket af og en hovedtrappe opført. Omkring 1865 tilføjede J. D. Herholdt en del gotiske detaljer så som kamtakgavle, den krenelerede spærremur i vest og karnaptårnet med terrasse og havetrappe i øst. I 1918 gennemgik bygningens indre en omfattende istandsættelse ved arkitekt Emil Jørgensen. Omkring 1940 blev der indrettet herregårdspension i bygningerne. Dragsholm blev restaureret i 2002.

Dragsholm ligger i det inddæmmede landskab i Odsherred med en lang allé nord for hovedbygningen, der ligger på et voldsted omgivet af vandfyldte grave. Hovedbygningen er mod øst og syd omkranset af et større haveanlæg. Nord for hovedbygningen ligger avlsbygningerne, der ikke er omfattet af fredningen. Hovedbygningen består af tre grundmurede, to- og treetages fløje, der mod vest er sammenbygget af en mur. Fløjene står flere steder på synlige granitkvadre i soklen. På de to mindre nordlige og sydlige fløje er heltagene teglhængte med røde sten, og på den østlige fløj er det helvalmede tag belagt med sortglasserede teglsten. I rygningerne sidder i alt otte skorstenspiber, hvor af flere har sokkel og krave. Murene er hvidkalkede, og på de nordlige og sydlige fløje afsluttes de på både gård- og haveside af en flerleddet hovedgesims. På havesiderne ses en savsnitsgesims i etageadskillelsen, mens der på gårdsiden ses en enkeltleddet gesims. På den østlige fløj afsluttes murene mod syd og dele af den østlige af en savsnitsgesims, mens den resterende del mod øst og mod nord afsluttes af en sortmalet, enkeltleddet hovedgesims. En lignende hovedgesims afslutter murene på gårdsiden. Den krenelerede spærremur har ligeledes en savsnitsgesims. På den østlige fløj ses tillige et påbygget karnaptårn med en mindre påbygget terrasse og havetrappe. Over den rundbuede portåbning i den vestvendte mur ses en blænding og en mindesten. På alle murene ses murankre, hvoraf flere på gårdsiden er formet som bogstaver. Herudover er der flere blændinger. Den østlige fløjs gårdside prydes af en trekantfronton og to kviste i tagfladerne mod henholdsvis nord og syd. På den vestvendte mur ses på gårdsiden fire store, blændede halvrunde felter. De ældre og traditionelt udførte døre udgøres af en tofløjet port samt fyldings- og revledøre, der alle er malet i en gråblå nuance. De traditionelt udførte to- og firerammede vinduer har seks eller otte ruder i hver ramme. Vinduerne er mod havesiden malet i en gråblå nuance, hvor vinduerne mod gården er gråmalede. I det indre er træk af en ældre grundplan bevaret. Bygningen er disponeret med primær adgang i den sydlige fløj, hvorfra man via en trappe træder ind i receptionsområdet i kælderen. Herfra er der via en ældre trappe adgang til dels de øvrige etager dels til toiletområde og køkken. På etagen over udgøres den vestligste ende af et stort rum, der rummer en cafe og restaurant. På de øvrige etager ligger korridorgangen mod gården, mens de repræsentative rum og værelserne vender mod haven. Det store køkken ligger i kælderen under både den sydlige og østlige fløj. Et mindre køkken ligger i den sydlige fløj. I den østlige fløj ligger flere repræsentative rum, herunder kongeværelset og en række hotelværelser. I den østlige fløj er der adgang til de repræsentative rum fra begge sidefløje. Korridorgangen vender mod gården, mens rummene vender mod haven. Nogle af rummene er gennemgående. I den nordlige fløj ligger vinkælderen og på de øvrige etager værelser og et større møderum. I stueetagen ligger kirken. Der er adgang til kirken via en dør mod gården. Herfra går man ind i et trapperum med adgang til kirken og galleriet samt resten af den østlige fløj via en ældre trappe. Der er kun adgang til vinkælderen direkte fra gården. Tagetagen er uudnyttet. I de tre fløje fremtræder det indre mestendels med ældre eller traditionelt udførte bygningsdele og overflader med enkelte undtagelser, især i køkkener og badeværelser i værelserne. Af ældre bygningsdele og -detaljer ses murnicher og hvælv, en- og tofløjede fyldings- og revledøre med greb, hængsler og gerichter, trapper med balustre og håndlister, stukkatur, væg-, lysnings-, brystnings- og fodpaneler, kakkelovne, lysningsskodder, skorstenskerner, og indbyggede skabe samt et slotsteater. I kirken ses kirkeinventar, herunder prædikestol, alter og orgel. Overfladerne består af vægge af bindingsværk og brædder, loftsbjælker, loftsbrædder, planke- og bræddegulve, klinkegulve og gulve med ølandssten, terrazzo, støbte gulve, fliser, gulvtæpper, linoleum, kampesten, kalkede vægge, tapetserede og malede vægge. Tagetagen fremtræder med ældre bræddegulve, synlige skorstene og ældre, kraftige konstruktioner.

Den miljømæssige værdi for Dragsholm knytter sig til hovedbygningens beliggenhed i det inddæmmede landskab på toppen af en mindre bakke omkranset af både vold- og haveanlæg. Mod nord leder en delvist beplantet allé gennem avlsbygningerne op til den fritlagte hovedbygning, hvorfra man, især mod vest, kan se det inddæmmede landskab. Hertil kommer, at der er miljømæssig værdi relateret til vold- og haveanlægget, der med en blanding af romantisk have i engelske stil med spredt beplantning og et mere ordnet urteanlæg omkranset af små, lave hække, skaber et idyllisk kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Dragsholm er i det ydre knyttet til de mange spor efter bygningsændringer og udbygninger, der er sket over århundreder siden slottet blev opført i senmiddelalderen og ombygget i begyndelsen og slutningen af 1600-tallet samt senere tilføjelser i midten af 1800-tallet. I den østlige del er bevaret en del af det romanske palatiums murværk med en 3,6 m. høj murniche, der oprindeligt var et af ni rundbuede vinduer, som gav lys til en stor, højloftet festsal. På havesiderne er det ældre murværk bevaret trods ombygninger, hvilket ses i skævhederne og det uensartede præg, der understreges af den springende og tilfældige vinduestakt. Gårdfacaderne og de to lavere fløje mod nord og syd afspejler den gennemgribende ombygning i slutningen af 1600-tallet, hvor de symmetriske og ordnede facader med en fast vinduestakt sammen med de helvalmede tage og trekantfrontonen er eksempler på barokkens stilidealer. 1800-tallets tilføjelser ses i de nygotiske detaljer som kamtakgavlene, karnaptårnet med terrasse og havetrappe samt den krenelerede spærremur mod vest med skydeskår og tinder, der vidner om historicismens idealer og forestillinger om middelalderens arkitektur. I det indre er der kulturhistorisk værdi knyttet til de ældre dele af grundplanen med de repræsentative rum med forskellige udtryk og interiører. Hertil kommer alle de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder murnicher og hvælv, vægge af bindingsværk og brædder, en- og tofløjede fyldings- og revledøre med greb, hængsler og gerichter, trapper med balustre og håndlister, stukkatur, væg-, lysnings-, brystnings- og fodpaneler, kakkelovne, lysningsskodder, skorstenskerner, loftsbjælker, loftsbrædder og indbyggede skabe samt slotsteateret fra forskellige perioder, der som i det ydre vidner om dels bygningernes udviklingshistorie med dens mange funktioner og historier, dels om stilidealerne på opførelsestidspunktet. Endvidere er der kulturhistorisk værdi relateret til kirken med kirkeinventar, der vidner om tidligere ejeres placering i samfundet, da man har haft egen kirke.

Den arkitektoniske værdi ved Dragsholm er i det ydre knyttet til det samlede trefløjede anlæg med den krenelerede mur, der på trods af forskelligheden i udformningen af bygningskroppene, højden og vinduessætningen, fremstår som en helhed med de hvidkalkede mure, de stort set ubrudte tagflader og de ensfarvede vinduer og døre. Hertil kommer, at der er arkitektonisk værdi relateret til de symmetrisk opbyggede facader med trekantfronton og kviste mod gårdrummet, der fremstår rolige og harmoniske i modsætning til havesiderne, der med den spredte og tilsyneladende tilfældige vinduessætning skaber et mere livligt udtryk. Endvidere er der arkitektonisk værdi knyttet til de få udsmykninger på facaderne, herunder gesimserne, der både afslutter og bryder murfladerne og murankrene, der sammen med vinduerne, som ligger svagt tilbagetrukket fra murfladen, skaber en reliefvirkning med vekslen mellem lys og skygge afhængigt af vejret og tiden på dagen. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til de bevarede træk af den ældre grundplan, hvor bygningernes indbyrdes rumlige og funktionelle hierarki kan opleves i rumstørrelser, overflader og i interiørernes formgivning og detaljering. Hovedfløjens overdådige udsmykning giver hvert rum et både særegent og helstøbt udtryk.

Læs videre om

• Gudmindrup, Højby
• Hytten, Hørve
• Rødegård, Forpagterbolig under Dragsholm, Vindekilde

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen