Dronning Dagmar

Udsnit af Dronning Dagmar vågner malet af Ellen Hofman-Bang 1920-22 til Kirkens Hus i København. Billedet, der indgår i en serie på otte malerier alle inspireret af folkeviserne, fremstiller kongen i dyb sorg, mens det himmelske lys skinner over dronning Dagmar.
.

Artikelstart

På den vindblæste Slotsbanke vest for byen har Dronning Dagmar siden 1913 stået i stævnen af det skib, der i 1205 bragte hende til landet. Billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen har skabt skulpturen med den folkekære dronning foruden domkirkens monumentale bronzeporte fra 1904. Et forslag om at opsætte et mindesmærke for dronning Dagmar på Slotsbanken mødte stor opbakning. Ikke kun fra lokale ripensere, men fra hele landet og sågar kongehuset kom der bidrag til en statuen.

Dagmar er en af de kendteste af Danmarks dronninger, og de mange historier og folkeviser, der er opstået om hendes person, knytter hende i særlig grad til Ribe.

Den historiske Dronning Dagmar

Der findes meget begrænset historisk viden om hendes person, fx kender man ikke Dagmars fødselsår, og der er usikkerhed om hendes navn. Hun var datter af kong Ottokar 1. af Bøhmen og Adela af Meissen. Som følge af forældrenes skilsmisse flyttede Dagmar med sin mor og sine søskende tilbage til Meissen. Hun var højst sandsynligt døbt Margaretha, men blev i Danmark kaldt Dagmar. Man ved ikke, hvorfor eller hvornår hun fik dette navn, måske spiller det på navnet Dagmar med betydningen den fredselskende eller Danmarks mø.

I 1205 blev Dagmar gift med kong Valdemar Sejr, og i 1209 fik de sønnen Valdemar den Unge. Ægteskabet var som tidens sædvane politisk motiveret. I sin tid som dronning skal Dagmar ifølge Rydårbogen (skrevet ca. 1250‑1300) i 1206 have fået sin mand til at løslade biskop Valdemar af Slesvig for at skabe udsoning med pavekirken. Biskoppen havde siddet fængslet siden 1192 som følge af hans oprør mod kongemagten.

Dagmar døde d. 24. maj 1212 og blev begravet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted.

Et forslag om at opsætte et mindesmærke for dronning Dagmar på Slotsbanken mødte stor opbakning. Ikke kun fra lokale ripensere, men fra hele landet og sågar kongehuset kom der bidrag til en statue, som blev udført af Anne Marie Carl Nielsen og opsat i 1913.

.

Myternes Dronning Dagmar

Dagmar har fået et rigt efterliv, som især er baseret på folkeviser nedskrevet lang tid efter hendes død. Den kendteste, »Dronning Dagmars Død«, blev nedskrevet i 1500-tallet og fortæller den dramatiske historie om den fromme Dagmar, der genopstår fra de døde for at rådgive sin sørgende ægtemand. Første strofe lyder som følger efter Anders Sørensen Vedels udgave fra 1591, her gengivet med moderne retskrivning: Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg,/til Ringsted lader hun sig vente;/ alle de fruer, i Danmark er,/dem lader hun til sig hente. Udi Ringsted hviles dronning Dagmar.

I folkevisen »Dronning Dagmar og Junker Strange«, ligeledes indsamlet af Vedel, skildres Dagmars ankomst til Danmark på følgende måde: Hun kom uden tynge, hun kom med fred,/hun kom goden bonde til lise./Havde Danmark altid sådanne blomster,/man skulle dem ære og prise.

I romantikken udviklede historierne om dronningen sig nærmest til en Dagmardyrkelse. Kunstnere og forfattere fandt inspiration i fortidens skikkelser, og den smukke, blide og folkekære dronning Dagmar blev fremstillet som idealkvinden, fx i B.S. Ingemanns roman Valdemar Seier fra 1826. Så populær blev den fromme dronning, at mange pigebørn i løbet af 1800-tallet blev opkaldt efter hende, bl.a. den senere Christian 9.s datter Dagmar, der senere blev kejserinde af Rusland, og også Frederik 8. kaldte en datter Dagmar.

Da man i 1600-tallet fandt et lille kors i strålende emalje i Sankt Bendts Kirke i Ringsted, fik det efterfølgende navnet Dagmarkorset. Korset er et byzantinsk arbejde fra 1000-tallet. Ved prinsesse Alexandras bryllup med den britiske tronfølger i 1863 forærede Frederik 7. hende en tro kopi af Dagmarkorset, og herfra opstod traditionen med at forære piger et Dagmarkors i dåbs- eller konfirmationsgave.

Hvorvidt korset virkelig har været båret af dronning Dagmar, er dog tvivlsomt. Det er ganske vist fundet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted, men først flere år efter fundet i 1683 blev det tilskrevet dronning Dagmar, muligvis fordi man ønskede at knytte det smukke kors til den kendte og fromme dronning.

Dronning Dagmar og Ribe

Flere steder i landet findes mindesmærker, men det er måske i særlig grad Ribe, der knytter sig til hende. Selv om en version af visen »Dronning Dagmars Død« vil, at hun ligger syg i Ringsted, er den mest brugte version, at det er i Ribe. En sejlivet myte lyder også, at Dagmar ved sin ankomst til Danmark skulle være gået i land på Mandø vest for Ribe, og det kongelige bryllup skulle have stået på Riberhus Slot. Foruden en statue findes der i byen også en Dagmarsgade, en Dronning Dagmars Vej, Hotel Dagmar og Teatret Drakomir, og hver dag kl. 12 og 15 kan man opleve klokkerne i Ribe Domkirke spille de første vers af melodien til »Dronning Dagmars Død«.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Esbjerg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker