Dronningens Tværgade 57, København

Dronningens Tværgade er opkaldt efter dronning Sophie Amalie (1628-1685), der var gift med Frederik III (1609-1670). Den forbinder med Bredgade og Kronprinsessegade og passerer undervejs både Store Kongensgade, Borgergade og Adelgade. Efter at kong Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold –- som gik langs Gothersgade – og i stedet anlagde en ny vold langs den nuværende Øster Voldgade til Kastellet, opstod Ny-København, og byens areal blev omtrent 40% større. Med den efterfølgende byplan fra 1649 skabtes en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser samt kongelige og højere stænder. Det blev med tiden til navne som Norgesgade (i dag Bredgade), Adelgade, Nye Kongens Gade (i dag Store Kongensgade), Gothersgade, Rigensgade, Borgergade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade, Kronprinsessegade m.fl. Dronningens Tværgade 61 er tegnet af Thomas Blom og opført af familieforetagendet, ligesom de resterende bygninger omkring Kronprinsessegade og Dronningens Tværgade. Han har efter alt at dømme modtaget undervisning på Kunstakademiet. Fra 1799 indgik han sammen med sine brødre og moder i et interessentskab, Bloms Enke & Sønner, der gik ind i arbejdet med genopbygningen af København efter branden i 1795. Han var udlært hos J.M. Quist, men da ingen af dem var mestre, men måtte selv udføre alt murerarbejdet. Tegningerne udførtes af Thomas Blom, som blev murermester i 1810. Som murermester fortsatte han i familiefirmaets spor med at opføre et hus om året, men deltog også i tidens store byggeopgaver i Kbh., genopførelsen af Christiansborg 1813-25 og Vor Frue Kirke 1817-27. Bloms borgerhuse er af meget forskellig arkitektonisk udformning. De tidligste er helt prunkløse, og først med de senere værker bliver egentlige arkitektoniske virkemidler synlige, såsom refendfugning af underetagen, fremhævelse af yderfagene ved vinduesfordakninger m.v. Han sluttede sig herved til den retning inden for borgerhusbyggeriet, som udgik fra C. F. Harsdorff og dennes undervisning af håndværkere på Kunstakademiet. Forhuset i Dronningens Tværgade 57 er opført i 1802-03 og står i det væsentlige uændret. Som de øvrige af husene bygget af Bloms Enke & Sønner blev også dette bygget med videresalg for øje i en lukrativ periode af Københavns bygningshistorie i årene for den omfattende genrejsning efter den store bybrand i 1795. Forhuset benævnes som oliemalet i 1883.

Ejendommen er beliggende i Dronningens Tværgade i København, hvor den udgør et led i husrækken i den point-de-vue-orienterede gade mellem Bredgade og Kronprinsessegade. Ejendommen omfatter et forhus i seks fag, der er i fire etager med høj kælder samt en udnyttet tagetage. Yderfagene er brede og let fremhævet i risalitter, og i kælder- og stueetagen er yderfagene refendfugede. Den øvrige del af facaden er pudset og hvidmalet. Over stueetagen er en glatpudset kordongesims, og øverst er en bred, profileret hovedgesims. Forhuset har et heltag hængt med røde tegl, og i tagfladen til gaden er tre fladbuede kviste samt, herover, to mindre, fladbuede kviste. Mod rygningen er to ældre skorstenspiber, og i tagfladen mod gården er desuden en del nyere tagvinduer. I det østlige yderfag er en portåbning med ældre indfatning og en ældre, tofløjet fyldningsport, der er malet mørkegrøn. Over porten er et overvindue i hvidmalet bræddebeklædning med et ældre, tredelt vindue. I felterne under dette er skrevet A, 1802 og N. Midt i facaden er en kældernedgang med ældre, mørkegrøn indfatning og en traditionelt udført, mørkegrøn butiksdør. I kælderetagen er nyere, mørkegrønne butiksvinduer. I stueetagen og på de øvrige hovedetager er traditionelt udførte, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer, og i tagets kviste er traditionelt udførte, henholdsvis en- og torammede, opsprossede og hvidmalede vinduer. Forhusets gårdside er pudset og gulmalet med en profileret, hvidmalet hovedgesims. Portåbningen ligger i en rundbuet niche med en ældre træhammer. I kælderetagen er nyere, men traditionelt udførte, opsprossede en- og torammede vinduer, mens der på hovedetagerne er ældre, seksrammede, småtopsprossede vinduer – og over porten i yderfaget mod øst er nederst et ældre trerammet, småtopsprosset vindue samt på 1. til 3. sal traditionelt udførte, seksrammede vinduer med todelte underrammer. Alle gårdsidens vinduer på hovedetagerne har ældre hængsler og er malet mørkegrønne. Portrummet er brolagt, sokkelen sortmalet, væggene med blændingsnicher mod øst er hvidmalede og loftet malet i okseblodsrød. Nærmest gården mod vest er forhusets hovedindgang med en ældre, profileret niche, hvori der er en ældre, tofløjet og hvidmalet fyldingsdør med ruder i de øverste fyldinger. Fra portrummet via hoveddøren når man det bevarede trapperum i gårdsidens midterste fag, hvor der i via en traditionelt udført fyldningsdør er adgang til kælderetagen. Kælderen er indrettet med en delvist nyere planløsning, herunder med et stort, gadevendt lokale, og der er generelt nyere detaljer og overflader. I trappeopgangen er en ældre trappe bevaret, og den er en treløbstrappe med smal durchsicht, hvor det korte, tredje løb ligger mod vinduerne til gården. Trappen har trin beklædt med linoleum, glatte balustre og enkle paneler på vangerne, og trappen har en profileret håndliste. På hver repos er adgang til to lejligheder på hovedetagerne og en lejlighed i tagetagen samt over porten en lejlighed bestående af to rum og et badeværelse. Der er traditionelt udførte fyldingsdøre, to hoveddøre og to køkkendøre, på hver repos. Hovedetagerne har fra 1.-3. en velbevaret, regulær planløsning spejlet over den centrale midterakse: Mod gaden er en tofags-stue og et ét-fags-værelse, og mod gården er en stue og et køkken med synlige skorstenskerner samt nyere badeværelse. Hvert af de gårdvendte rum er i ét bredt fag. Alle lejligheder på hovedetagerne har traditionelt udførte forsatsvinduer. Stueetagens lejlighed har tre gadevendte rum, og denne lejlighed opviser en del moderniseringer med nyere bygningsdele og -detaljer, herunder nyere fyldingsdøre, plankegulve og glatte pladevægge. Den lille lejlighed over porten har synlig tømmerkonstruktion, ovnspilastre samt ældre plankegulve. 1. sals lejligheder har ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre, herunder en del med indstukne hængsler. Der er ældre og traditionelt udførte plankegulve samt nyere gulvlægning i de gårdvendte rum, fuldt panelerede ydervægge mod gaden, og i lejligheden på 1. th. er fuldpanelering i rummet mod gården en del bevarede brystningspaneler, og dertil kommer bevarede ovnspilastre, og i lofterne er en del ældre stukkatur af profilerede kantlister samt rosetter. I lejligheden på 1. th er i det gårdvendte rum synligt bindingsværk. I lejlighederne på 2. sal er ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre, nogle med ældre hængsler, ældre og traditionelt udførte plankegulve i stuerne, fuldpanelering af ydervæggene mod gaden samt en del bevaret brystningspanelering. Dertil kommer synlige bindingsværksvægge, der er malet over stok og sten i lejligheden 2. tv. I ejendommens udnyttede tagetage er en lejlighed med en delvist åben planløsning, pudsede og malede gavlmure, gipsplader på undertaget, synlig tømmerkonstruktion, både ældre og nyere døre, og på gulvet er nyere trælaminat. Forhusets spidsloft er indrettet med en række nyere opbevaringsrum adskilt af bræddevægge, og de står i øvrigt uden væsentlige ændringer.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til forhusets beliggenhed som et led i husrækken i den yderst regulære og præsentable Dronningens Tværgade, hvor huset indgår som et integreret led i en i øvrigt blandet bebyggelse fra flere perioder, men hvor denne ejendom bidrager til opretholdelsen af såvel den historiske gadelinje som den oprindelige bygningsmasse ved sit herskabelige forhus. Den ensartede vinduessætning og enkle murflade i gården danner et helstøbt gårdmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Dronningens Tværgade 57 knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus i fire etager med kælder og et teglhængt heltag, der udgør et velbevaret og meget tidstypisk, borgerligt etagebyggeri fra tiden omkring år 1800, der, tegnet af diverse større og mindre arkitekter og håndværksmestre, havde deres forbillede i Harsdorffs idealer og skoling, og som kom til udtryk i de genrejste og fornyede kvarterer fra slutningen af 1700-tallet og flere årtier frem. Dette kommer her konkret til udtryk i forhusets facade ved den bevarede hierarkiske opbygning med en høj kælder, fremhævede risalitter i yderfagene, de karakteristiske bygningsdetaljer ud af Harsdorffs bog, herunder en refendfuget underfacade i yderfagene, en glat kordongesims, den profilerede hovedgesims, den regelmæssige vinduestakt med firerammede korspostvinduer med todelte underammer og den tidstypiske port. Tilsammen gør disse forhold, at ejendommen fremstår helstøbt og harmonisk som et udtryk for sin tids gennemtænkte og gedigne arkitektur. Gårdsidens prunkløse murværk under den profilerede hovedgesims og den generelt ensartede vinduessætning med ældre småtopsprossede, seksrammede vinduer er yderligere typiske træk ved klassicismens etagebyggeri, idet man af økonomiske årsager prioriterede at bekoste større ruder i den gadevendte facades vinduer. Den prunkløse gårdside er derfor et udtryk for bygningshierarkiet, hvor gadefacaden skulle fremstå præsentabel. Ligeledes er den gadevendte tagflades fladbuede kviste typiske, men blev omkring 1800 ofte undgået, da man foretrak de ubrudte teglhængte tagflader. Grundet befolkningstilvæksten blev flere tagetager udnyttet, hvorfor en del huse i 1800-tallet, modsat dette, har fået heltagskviste. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til de grundlæggende velbevarede planløsninger på hovedetagerne, herunder de gadevendte stuer og mod gården en stue og et køkken. Der er særlig kulturhistorisk værdi ved interiøret i lejlighederne på 1. og 2. sal, herunder de ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre, plankegulve, de bevarede skorstenskerner og ovnspilastre, den bevarede fuldpanelering af ydervægge samt brystningspaneler, ældre stukkatur og rosetter. Dertil kommer det bevarede trapperum, den ældre treløbede trappe med alle detaljer samt de bevarede og synlige tømmerkonstruktioner i tagetagen og på spidsloftet. Den velbevarede og regulære planløsning er i lighed med ejendommens repræsentative facade et værdifuldt aspekt af fredningens kulturhistoriske værdi, idet den vidner om klassicismens både funktioneller og æstetiske tilgang til beboelsesbyggeri, hvor variationer over de samme, solide og gennemtænkte skemaer forlener de mest bevarede af lejlighederne med store kvaliteter samt en logisk rumordning og -udsmykning.

Den arkitektoniske værdi ved ejendommen knytter sig i det ydre til det grundmurede forhus i fire etager med et teglhængt heltag, der udgør et værdifuldt og repræsentativt eksempel på, hvordan klassicismens forskellige arkitektoniske idealer spiller harmonisk og helstøbt sammen. Dette kommer konkret til udtryk i facadens komposition med de fremhævede yderfag i risalitterne, der i underfacaden er refend-fugede og dermed forankrer bygningen visuelt. Dertil kommer kordongesimsen, der i sin glatpudsede enkelhed skaber balance mellem under- og overfacaden samt den profilerede hovedgesims ved tagfoden. Den regelmæssige og velproportionerede facade dannes også ved den ensartede og harmoniske vinduessætning samt den tidstypiske og let tilbagetrukne port i det østre yderfag med overvindue. Gadefacaden modsvares af den prunkløse, pudsede og malede gårdside med den ensartede vinduessætning. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de gennemgående velbevarede planløsninger på hovedetagerne, herunder de gadevendte stuer og rum, en gårdvendt stue eller et værelse samt køkken mod gården. Der knytter sig arkitektonisk værdi til de bevarede og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, der vidner og om understøtter de oprindelige løsninger, herunder de ældre fyldingsdøre, gulve og panelering, der understreger den helstøbte og gennemtænkte ejendoms disposition. Hertil kommer også den bevarede trappeopgang med trappen med alle detaljer, der fastholder husets oprindelige, karakterfulde udformning.

Læs videre om

• Amaliegade 8, København
• Niels Hemmingsens Gade 3, København
• Prinsessegade 18, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen