Dronningens Tværgade 7 og 7 A-B, København

Forhus og sidehus er opført stort set samtidig med nabohusene, Dr. Tværgade 5 (forhus, sidehus, bageste sidehus, baghus, brolægning og port i gården fredet i 1951 og 1989) og 9 og med samme bygherrer og bygmestre, H.C. Ondrup og A. Giedde. Gadefacaden indgår derfor i et forløb af fire meget ens formgivne, nyklassicistiske facader med samme vinduesflugt og oprindelig samme detaljering. Forhuset er i 5 fag, tre etager samt kælder og tagetage. Det er grundmuret og til gaden pudset med lys grå cementmørtel. Underfacaden er kvaderpudset med stænkpuds og kældervinduerne er udskiftet til store, usprossede butiksvinduer, der går helt ned til grunden. I det ene yderfag er en portgennemkørsel, hvorover oprindeligt har været rundbue. Denne er efter 1899 ombygget til et kompakt portfag med portalindfatning, herover et mindre, småsprosset vindue og herover igen en konsolbåren sandstensbalkon til 1. salen. Over kordongesimsen er glat-pudset og beletagen er markeret med indfatninger og segmentfrontoner over yderfags-vinduerne. Over etagens tre midterste fag er et aflangt blændingsfelt, hvori oprindelig har været en mæanderbort. I stueetage, første og anden sal er ældre, firerammede, hvidmalede vinduer med en enkelt sprosse. Gårdfacaden er i tre fag samt et skråt fag mod sidehuset. Den er pudset og kalket med jernvitriol og på denne side er portens rundbue bevaret. Vinduerne er gamle, firerammede og småsprossede -dog er over porten et lille torammet og i det skrå fag seksrammede med enkeltsprosse. Alle er malet brune. Taget er heltag, hængt med rød vingetegl. Mod gaden er de tidligere kviste skiftet ud med ovenlysvinduer. Mod gården er to kviste og mellem disse brydes tagfladen af et pudset elevatortårn. Der er tre murede skorstenspiber langs tagryggen. Portrummets forreste del er angiveligt ombygget samtidig med gadefacaden og har pudsede vægge med enkelte dekorationer, nedgang til kælder-forretning og en fint udformet jerngitterlåge. Midt i portrummet er en gammel trefløjet fyldingsport, delvis med glas og herbag er væggene bræddebeklædte. Indgangen fra port til hovedtrappen er et nyere, meget utilpasset glasdør-parti. Portrummets loft er pudset og gulvet støbt. I forhusets indre er kun meget begrænsede interiørværdier bevaret. Bygningen har i en årrække været anvendt til institutions- og kontorformål og indretningen bærer præg heraf. En elevator er opsat i hovedtrappens tidligere durchsicht. Samtlige etageplaner er ændret siden opførelsen og fremstår med mange nye skillevægge, heraf enkelte med glas. Fra værelserne over porten er monteret en nyere ståltrappe ned til stueetagen og kun et fåtal af husets gamle fyldingsdøre er ikke udskiftet med nyere, glatte døre. Den eneste synlige panelering er lysningspaneler til gaden og stort set alle lofter er pladebeklædte. Gulvene fremstår som sildebensparket eller beklædt med heldækkende tæppe eller linoleum. Sidehuset er i 9 fag, 4 etager samt kælder. Bygningen er grundmuret, pudset og kalket med jernvitriol. På den sydlige gavl er opmuret en høj, sekskantet skorstenspibe ved siden af yderdøren fra bagtrappen. Der er endvidere to nedgange til kælderen fra gården. Vinduerne er gamle, brunmalede trævinduer, dels torammede i kælder og tageetage og dels firerammede i de øvrige etager. I kælder og stueetage er småsprossede rammer og i de øvrige enkelt-sprossede. Tagets hældning er på gårdsiden næsten flad, mens der mod skellet er almindeligt heltag. På denne side er isat et stort kuppelformet tagvindue. Tagetagens gårdfacade er formentlig forhøjet i slutningen af forrige århundrede. Sidehusets indre er af samme karakter som forhusets og ombygget med lignende materialer og mange skillevægge. I kælderen er støbte loftsbjælker indlagt. De lange gennemgående gange er på flere etager beklædte med nye vægbrædder, ligesom der i alle rum er heldækkende tæppe og loftsplader. På 2, sal er endvidere indrettet små boksrum til brug for høreprøver. Disse er fuldstændig indpakkede i lydabsorberende plader og har meget forsænkede, skrånende lofter. De eneste rum i sidehuset, der fremstår forholdsvis intakte er bagtrapperummet og et depotrum i tagetagen ved siden af bagtrappen. Mellemhuset er i syv fag og to etager samt tagetage. Bygningen er grundmuret, pudset og kalket med jernvitriol. I det østlige yderfag er en portgennemkørsel med rundbuestik. I facaden mod den første gård er i stueetagen ved siden af porten yderligere to rundbuede, tilbagetrukne felter, som omgiver tre vinduer og den ene af to yderdøre. I facaden mod den anden gård er i midterste fag i stueetagen en fløjdør, delvist med glas og portens stik er skiftet ud med en drager. Alle vinduerne er gamle, firerammede, brunmalede trævinduer med enkelt sprosning. Taget er et mansardtag, teglhængt med røde vingetagsten og med tre skorstene. I tagfladen mod den første gård er rundbuede kviste og mod den anden gård er almindelige kviste og en hejsekvist over midterfaget med et vindue og hejsebjælke. Mellemhusets indre virker i store træk uændret siden opførelsen. Gamle fyldningsdøre er bevaret overalt og især førstesalen, der har et mere repræsentativt præg end de to øvrige, er meget intakt med paneler, plankegulve og stuk. Baghuset og dets sidehus er begge i fem fag og to etager samt tagetage. Bygningerne er grundmurede, pudsede og kalkede med jernvitriol. I baghusets østlige yderfag er en portgennemkørsel med rundbuestik og revleportflager, mens der i facaden mod den anden gård i et tidligere vestligt portfag er isat et stort småsprosset støbejernsvindue. Imellem de to porte har oprindelig været tre døre, hvoraf der nu kun er en enkelt. Der er muret halvt op i de to øvrige og isat vinduer med rammer dels af træ og dels småsprosset støbejern. De øvrige vinduer i både bag- og sidehus er gamle, torammede, tresprossede trævinduer. I baghusets midterfag mod den anden gård er på førstesalen en fløjdør, delvist med glas og herover en hejsekvist med en revleluge og hejsebjælke. Baghusets tag er et heltag, teglhængt med røde vingetagsten og med to skorstene og pultkviste i begge tagflader. Sidehuset har halvtag. I det indre forekommer baghuset og dets sidehus forholdsvis intakt med hovedsageligt store rum, der afslører bygningernes pakhus-funktion. Rummene har søjler og bjælker af træ under pudsede lofter og i stueetagen støbte gulve. Der er dog enkelte nyere, glatte dør. I sidehuset er store, fladbuede blændingsfelter i murene mod nord og vest. De tre gårdrum mellem bygningerne og portrummene i mellem- og baghus er brolagte med toppede brosten og kørebanelinier i bordoursten. På enkelte mindre steder er der støbt ovenpå granitten, ligesom et støbt cykelstativ et sted bryder belægningen. I alle tre gårdrum er tilfældige, små halvtagsskure og i det bageste er selvsåede træer.

Ejendommen ligger på en grund, der i renæssancen var en del af haven til en gård. Gårdens arealer optog hele strækningen Bredgade-Store Kongensgade på Dr. Tværgades sydside. Rennæsancegården udskiftedes i 1680 med et barokhus, som lå med front mod Bredgade og en langstrakt havemur langs Dr. Tværgade. Ved siden af dette hus byggedes i 1740 et lille, men mere moderne barokpalæ med hovedindgang fra Dr. Tværgade. Haven med disse to fine bygninger var således en helhed indtil 1793, hvor salg og udstykning af grunden satte i gang. Ved udstykningen af haven opførtes forhuse med sidehuse på tre nye langstrakte parceller og samtidig ombyggedes den lille palæbygning, så de tilsammen fire facader mod Dr. Tværgade kom til at fremstå som en sammenkomponeret helhed af Harsdorff-inspireret tilsnit. Disse bygninger tiltrak det bedre borgerskab, som gerne ville bo i den fine ende af gaden og således startede borgerliggørelsen af Frederiksstad-bydelen, der hidtil var forbeholdt adelen.

Læs videre om

• Amalienborg, København
• Hestgardekasernen og Materialgården, København
• Klosterstræde 21, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen