Dronninggård

Dronninggård, også kendt som Næsseslottet, ligger ud til Furesø. Bygningen blev oprindelig opført som lystslot for dronning Sophie Amalie i 1661. Den nuværende bygning er opført 1782‑83 til den rige handelsmand Frédéric de Coninck.
.

Artikelstart

Frederik 3. skænkede i 1661 et landområde på et næs ved Furesø til sin dronning, Sophie Amalie. Hun opførte en mønstergård til landbrug med et administrationscenter for kronens fæstebønder og jagt, bl.a. på kaniner, der blev udsat på en halvø, Kaninholmen. I 1772 overgik gården til privateje, og i 1781 blev den købt af storkøbmand Frédéric de Coninck, en af den florissante periodes førende mænd. Hans hovedformål var at skabe et sted, hvor landbrugsvirksomhed kunne forenes med landskabelig skønhed. En ny hovedbygning blev opført 1782‑83 og tilskrives enten Joseph Guione eller Andreas Kirkerup. Det er en massiv, nyklassicistisk bygning, næsten kubisk, med et opskalket valmtag og pudsede og malede mure. Facaderne er glatte med lige og ubrudte gesimser, hvor pilastre sammenbinder de to øverste etagers facader. Dørene og midtervinduerne har glatte indramninger, mens øvrige vinduer har konsolbårne sålbænke.

Bygningen – kaldet Næsseslottet – blev rejst, hvor jagtvejene fra 1600-tallet samledes i en stjerne. Disse jagtveje blev tillige inddraget som sigtelinjer i den park, som blev anlagt af de Conincks flanderske ven J.F.H. de Drevon i årene 1782‑86, og som var enestående for sin tid. Tanker fra Jean-Jacques Rousseau og både franske, engelske og tyske haver har været inspirationen til dette tidlige romantiske parkanlæg i Danmark. Her var slyngede stier, græsplæner med store, fritstående træer, grotter, monumenter, kaskader, en ruin og en eremithytte. Der er bevaret flere monumenter, bl.a. Søjlen til Ære for Handel og Søfart med jordkloden på toppen, udført i 1784 af billedhuggeren C.F. Stanley, og en obelisk til ære for Drevon, rejst i 1783, af billedhuggeren Johannes Wiedewelt. Sigtelinjerne blev genhugget og haveanlægget delvis renoveret af Kirsten Lund-Andersen i årene 1986‑96.

Den økonomiske nedgang ramte også familien de Coninck, der i 1822 måtte afhænde Dronninggård. Op igennem 1800-tallet blev anlægget forsømt, og i årene 1895‑97 blev det meste af jorden frasolgt. I 1896 blev hovedbygningen restaureret af arkitekten Axel Berg og indrettet til hotel. I 1934 blev bygningen med tilhørende park overtaget af Københavns Kommune og indrettet til rekonvalescenthjem. I 1986 overgik ejendommen atter til privateje, og bygningerne blev renoveret i perioden 1992‑96. Huset anvendes i dag som kontorhotel.

Videre læsning

Læs mere om Herregårde og landsteder i Rudersdal Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder