Dybbøl Banke

Dybbølstillingen var et strategisk vigtigt punkt og blev derfor hovedmålet for den preussiske overkommando efter udbruddet af 2. Slesvigske Krig og danskernes tilbagetrækning fra Danevirke i februar 1864. På trods af at Dybbølstillingen endnu ikke var færdigbygget, vovede den preussiske hær ikke et direkte angreb på Dybbølstillingen og indledte den mere tidskrævende belejring. Der blev gravet skyttegrave parallelt med Dybbølskansen, og moderne riflede bagladekanoner blev bragt fra Berlin til Gammelmark på Broager Land, som lå uden for det danske artilleris mere begrænsende rækkevidde.

Fra d. 15. marts indledtes bombardementet af skanserne, og fra d. 2. april blev Sønderborg også beskudt. Store dele af byen brændte, og befolkningen flygtede ud på landet.

Det var derfor en udmattet dansk hær, der mødte preusserne i slaget ved Dybbøl d. 18. april. Angrebet blev indledt kl. 4 om morgenen med det hidtil voldsomste bombardement af Dybbølstillingen, hvor knap 8.000 granater i seks timer regnede ned over danskerne. Da bombardementet stilnede af, indledte over 10.000 preussiske stormtropper hovedangrebet på de danske skanser og de ca. 5.000 danske soldater i den forreste skanserække. Efter kun en halv time var de danske skanser faldet. Den danske reserve på knap 3.000 mand indledte et desperat modangreb, som i første omgang stoppede den preussiske fremgang. Den preussiske hær var dog i voldsomt overtal og indsatte en ny angrebsbølge med yderligere ca. 10.000 mand, der tvang den danske hær til at opgive de sidste skanser og trække sig tilbage til Als. Knap 1.700 danske soldater var efter slaget enten døde eller sårede, og flere tusind var taget til fange.

Efter Dybbølstillingens fald indledtes en våbenhvile. Fredsforhandlinger i London førte dog ikke til noget, da Preussen og Danmark ikke kunne enes om en grænsedragning, der delte Slesvig, og d. 26. juni brød krigen ud på ny. Tidligt om morgenen d. 29. juni angreb de preussiske styrker over det smalle Als Sund ved Arnkilsøre nord for Sønderborg, og på trods af det danske panserskib Rolf Krakes indblanding lykkedes det i løbet af få timer at nedkæmpe og fortrænge den danske hær, der blev evakueret til Fyn. Hele Als og dermed også Sønderborg var tabt, hvilket afgjorde krigen, som for Kongeriget Danmarks vedkommende førte til afståelsen af hele Slesvig, Holsten og Lauenborg.

Der findes mange skildringer af slaget fra både soldater og civile. Den dengang 18-årige Wilhelm Dinesen deltog i krigen og beskrev siden slaget i erindringsromanen Fra Ottende Brigade (1889), mens præstedatteren i Børkop, Agnes Gad, i sin dagbog d. 19. april skrev: »I dette Øjeblik siges for ganske vist, at Dyppel endelig er taget«. Forfatteren Carit Etlar, der havde været Berlingske Tidendes korrespondent under krigen, udsendte i 1865 Krigsbilleder med øjenvidneberetning. Krigen påvirkede hele befolkningen, idet man selv langt fra slagmarken kunne følge udviklingen i dagspressen. H.C. Andersens skrev »Af Aviserne drikker man Mismod og Angst« og »Psalme; Jeg har en Angst som aldrig før«, da hans ven filosoffen Viggo Drewsen forsvandt under slaget ved Dybbøl. Siden er slagene skildret mange gange i litteraturen, og i 2014 markeredes 150-året for krigen bl.a. med premieren på Ole Bornedals tv-serie 1864 inspireret af historikeren Tom Buk-Swientys bog Slagtebænk Dybbøl (2008).

På toppen af Dybbøl Banke troner Dybbøl Mølle, som efter krigen blev et vigtigt nationalt symbol for de dansksindede i området, og snart for hele Danmark. Møllen blev ødelagt under begge slesvigske krige og begge gange genrejst. Efter 1864 blev møllen symbol på den danske kampvilje og på sønderjydernes ukuelighed. »Tvende Gange skudt i Grus/ Atter reist som Møllehus« skrev den islandske præst Thordur Tomasson, og i 1914, 50-året for slaget, blev en mindeplade med digtet opsat på møllen.

Møllen blev i 1971 brugt som symbol på situationen i Danmark, da John Mogensen skrev »Der er noget galt i Danmark/Dybbøl Mølle maler helt ad helved’ til«. Dybbøl Mølle er dog fortsat et velkendt og afholdt nationalt symbol, som bl.a. bliver brugt af Grænseforeningen. I forbindelse med Genforeningsfestlighederne i 1920 blev der afholdt en folkefest med deltagelse af Christian 10. på dele af den tidligere preussiske fæstning, der siden har fået navnet Kongeskansen. Hvert år på Dybbøldagen d. 18. april afholdes en mindehøjtidelighed med dansk og, siden 2001, tysk deltagelse, og Dybbøl Banke er dermed blevet et symbol for forsoningen mellem de to nationer.

Umiddelbart efter Preussens sejr blev de fleste danske skanser jævnet med jorden for at give plads til en ny preussisk befæstning. Skansernes placering er i dag markeret med sten, og enkelte steder kan man se fundamentet fra ammunitionsmagasiner og blokhuse.

Historiecenter Dybbøl Banke, der blev indviet i 1992 som et videnspædagogisk aktivitetscenter, har rekonstrueret en dansk skanse og soldaterlejr. Med udgangspunkt i slaget ved Dybbøl d. 18. april og udstrakt brug af erindringsmateriale i film og levende fortælling skildrer centeret i dokumentarisk form krigen i 1864. Den markante bygning er tegnet af arkitekterne Ernst Lohse og Michael Freddie.

Den 22. februar 1864, under 2. Slesvigske Krig, omkom to soldater under en forpostfægtning mod preussiske tropper ved skoven Bøffelkobbel vest for Dybbøl. Ligene af de to soldater, menig Hans Hansen fra 18. regiment og dragon Jens Christensen fra 4. dragonregiment, blev bragt til det lille hus Bøffelkobbelhuset og begravet af husets ejer Jørgen Fink, hustruen Kathrine og en nabo. Soldaterne blev svøbt i den blå dragonkappe, og et trækors med en blikplade med tekst af Kathrine Fink markerede graven.

De Danske Våbenbrødre opsatte i 1941 en mindetavle for ægteparret Fink. Stedet blev købt af De Danske Forsvarsbroderselskaber i 1980, fredet i 1988 og i 2009 overdraget til Dybbøl Mølle Fonden.

Gravstedet ved Bøffelkobbel er nu omkranset af et støbejernsgitter, og gravstenen er en granitsten med kors. Forfatteren Holger Drachmann skrev efter sit besøg i 1877 digtet »De vog dem, vi grov dem« om begravelsen ved Bøffelkobbel.

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Sønderborg Kommune

Læs videre om

• Kegnæs Fyr
• Universe Science Park

Læs også om

• Kirker i Sønderborg Kommune
• Præstegårde i Sønderborg Kommune
• Voldsteder og herregårde i Sønderborg Kommune
• Byggeskik på landet i Sønderborg Kommune
• Billedkunst i Sønderborg Kommune
• Litteratur i Sønderborg Kommune
• Musik og dans i Sønderborg Kommune

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv