Dybbøl Mølle, Sønderborg

Den nuværende mølle, der er beliggende på Dybbøl Banke, er opført i 1935. Den oprindelige Dybbøl mølle blev opført i 1744-45 som den første hollandske vindmølle i Sønderjylland. Møllen, som var opført i træ, brændte i 1800, men blev genopført. Under en træfning i 1849 mellem en dansk hærstyrke og tyske forbundstropper blev den stukket i brand af sidstnævnte. Efter krigen opførtes på brandtomten en hollandsk vejrmølle i grundmur. Under kampen om Dybbøl i foråret 1864 blev møllen sønderskudt af granater. Efter krigen blev møllen genopbygget. Denne mølle brændte i 1935, men blev straks efter genopført. Møllen, der er en kornmølle, er stadig funktionsdygtig. Møllekroppen er rund og såvel undermøllen som overmøllen er opført i grundmur, der er pudset. Hatten er bådformet og er beklædt med pap. Omgangen er i træ og vingerne er monteret med klapper. Vindfanget er 36 alen. Møllen har selvkrøjer med vindrose. Den er i dag et nationalt symbol og fungerer med de omliggende skanser som en meget besøgt turistattraktion. Besøgstallet ligger på årsbasis på over 40.000. Der findes en stor mængde mølleinventar, herunder kværne, stenkran, havrevalse, stjernehjul, el-generator, hejseværk, krondrev, hathjul, vingeaksel m.m. Møllebygningen er i god vedligeholdelsesstand.

Møllen og dens sammenhæng med kampene i både 1849 og 1864 er væsentlig i forhold til historien. De kulturhistoriske værdier ved Dybbøl Mølle knytter sig desuden til møllen som et vidnesbyrd om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. Yderligere er Dybbøl Mølle en landbrugshistorisk funktionsbygning, der gennem sin arkitektur og sit interiør, fortæller historien om det lokalt orienterede, og af vejret afhængige, førindustrielle danske landbrug. Møllevingerne med klapper, samt selvkrøjermekanismen med vindrose er typiske for senest opførte historiske vindmøller. Mølleladen fortæller desuden om mølleriets udvikling gennem første halvdel af 1900-tallet. Vindmøllens sammenbygning med mølleladen, i to etager og med udnyttet tagetage samt buet tagpaptag, er ligeledes en væsentlig del af den kulturhistoriske værdi. Yderligere knytter der sig en kulturhistorisk værdi til møllens beliggenhed nær møllerboligen. Denne nære beliggenhed mellem bolig og mølle vidner om møllens tidligere funktion og dens tilhørsforhold til boligen. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi ved Dybbøl Mølle sig til den bevarede etageopdeling samt til det ligeledes bevarede og delvis funktionsdygtige gangværk og kværne. I mølleladen desuden til de bevarede remdrevne møllerimaskiner med tilhørende siloer, de store hovedaksler og den centrale elmotor. I det indre af møllerboligen knytter de kulturhistoriske værdier sig til den delvist bevarede grundplan samt flere bevarede, oprindelige døre.

De arkitektoniske værdier i Dybbøl Mølle knytter sig i det ydre til møllens anseelige størrelse, den murede og hvidkalkede krop, omgangen og den bådformede hat med tagpap. Endvidere til vingerne med klapper og selvkrøjermekanisme til drejning af hatten. Ved den med møllen sammenbyggede lade knytter de arkitektoniske værdier sig til det hvidkalkede murværk, de rødmalede jernvinduer (med halvbuet overdel i stueetagen), samt til de revledørene og -porten med buet overdel. Endvidere til det buede tag med tagpap og de små kviste med halvbuede trævinduer. Ved mølleboligen knytter de arkitektoniske værdier sig til det hvidkalkede murværk med fremspring ved hjørner og midterpartier samt vandrette bånd i begge gavle. Havesiden mod sydøst samt gavlen mod nordøst fremstår tyndpudset med synlige mursten, mens øvrige sider fremstår glatpudsede. Desuden til de rød- og hvidmalede dannebrogsvinduer med én sprosse i de nederste rammer, samt hoveddøren med fyldinger mod nordvest. Endvidere til det røde tegltag med to skorstenspiber. I det indre af mølleboligen knytter de arkitektoniske værdier sig til de bevarede originale fyldingsdøre.

Læs videre om

• Kirkevænget 5, Nordborg
• Sandbjerggård, Sottrup
• Storegade 15, Broager

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen