Dybsø er med sin længde på ca. 2,5 km mindre end Enø. Øen består overvejende af marint forland, der sammensvejser de to højtliggende områder med istidsaflejringer, som ligger i hver ende af øen. Både i den sydlige ende, tæt ved Sønderhoved, og i den nordlige ende, ved Humlebakke, når terrænet op i 7 m.o.h. Humlebakke når ud til kysten, hvor der er dannet en kystklint mod løbet mellem Enø og Dybsø. Nord for Humlebakke breder en halvø sig ud i læ af Enøs sydspids. Strandvoldene på halvøen viser, at de er skabt af sedimenter fra istidsdannelser, som ikke længere eksisterer. Fra Humlebakke og mod syd løber et bælte af marint grus midt på øen. Det er den ældste del af det marine forland, som oprindelig var et fed med forbindelse til bakken. Det yngre forland på begge sider af feddet er lavereliggende strandvoldssletter med søer mellem voldene. På det gamle fed har øen sammenhængende græsarealer, som afgræsses af kreaturer og får.

De lavvandede områder i Dybsø Fjord er et stort spisekammer og tiltrækker tusindvis af gæs, svaner og ænder samt terner, klyde og dobbeltbekkasin både i yngletiden og i træktiden. Havørne har reder i skovene og ses hyppigt svæve over vandet. For at beskytte fuglelivet blev der i 1940 oprettet et vildtreservat i Dybsø Fjord med begrænsninger i jagt og adgang. Dybsø på 124 ha blev fredet i 1978 og ejes af Naturstyrelsen. Der er offentlig adgang, og øen er i dag ubeboet. Siden middelalderen og indtil slutningen af 1600-tallet lå her to gårde. Spor af de højryggede agre kan endnu ses. Den sjældne strandtudse yngler på øen, og et naturgenopretningsprojekt skal forbedre vandhullerne og levestederne for både den, grønbroget tudse, klokkefrø og de fugle, der yngler på øen. Langs kysten mod Smålandsfarvandet er der flere steder en høj klint mod havet på op til 25 m.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Næstved Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster