Dybvad
.

Dybvad ligger på Gyllingvej 31 i Odder Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Dybvad nævnes første gang i 1400-tallet, og Dybvad har haft fælles eje med Åkjær Gods frem til 1914. I 1737 overtog etatsråd Thøger de Lasson Dybvad efter sin far. Få år efter giftede Thøger de Lasson sig med datteren af Åkjær og flyttede hertil. I 1760erne rev han Dybvads bygninger ned og byggede en ny gård i bindingsværk med materialerne fra de gamle bygninger. Oprindeligt var hovedbygningen hvidkalket over stok og sten, og muligvis havde alle hovedbygningens længer stråtækkede tage. På ældre fotos fra starten af 1900-tallet ses det, at den midterste længe har teglhængt tag, mens sidelængerne har ståtage. Omkring gårdspladsen og øst for denne lå en større avlsgård bestående af hvidkalkede bindingsværkslænger med stråtækkede tage. Disse avlslænger blev revet ned i 1959.

Beskrivelse

Dybvad ligger i det åbne landskab syd for Odder. Den trelængede hovedbygning er placeret omkring en pigstensbelagt gårdsplads og åbner sig mod syd, hvor gårdspladsen indrammes af nyere avlsbygninger, der ikke er omfattet af fredningen.

Hovedbygningens tre længer er opført i et stokværk højt, sorttjæret bindingsværk med styrterum og hvidkalkede tavl. Der er anvendt dokker og løsholter mellem stolperne samt gennemgående skråbånd og gennemstukne bjælkeender, der på gårdsiden er profilerede. Bygningen står på en høj, delvist sorttjæret kampestenssokkel og afsluttes af et teglhængt, rødt, helvalmet tag. Taget har hvidtet kantforskalling og i rygningerne ses hvidtede skorstenspiber med sokkel og gesims. Over midterlængens tre midterste fag er en høj gennemgående gavlkvist, der afsluttes med røde sternbrædder og kobberpinakler. Midt på hver sidelænges gårdside ses en rødmalet kvist med revleluge. I midterlænges gårdside findes en nyere, tofløjet, flammeret hoveddør med profileret indfatning, ældre greb og granittrin foran, mens der i havesiden er en nyere havedør med småtopsprossede ruder. I de to sidelænger er nyere fyldingsdøre med granittrin foran. Dørene mod gårdspladsen er malet lysegrå, mens de mod haven er hvidmalede. Den midterste længe og den vestlige sidelænge har hovedsageligt korspostvinduer, mens den østlige sidelænge har et- eller torammede vinduer. Alle vinduer er hvidmalede og har småtopsprossede ruder. Mod haven er der enkelte ældre vinduer, der er hængslet på lodposten og har hjørnebånd, men hovedparten er nyere vinduer, som dog er udført traditionelt.

I det indre findes i store træk en ældre grundplan. I den midterste længe er de repræsentative stuer samt et større køkken-alrum og et bryggers. Mod vest er en stor hjørnestue med en nyere pejs. En ældre trappe i bryggerset fører op til tagetagen, der rummer et par ældre værelser i gavlkvistene, mens den øvrige del af tagetagen er uudnyttet ligesom sidelængernes tagetager, og her ses en ældre tagkonstruktion samt understrøgne tagsten. I de to sidelænger er en nyere grundplan, dog er der stadig bevaret en ældre struktur med lange gange og mindre værelser. Overfladerne i de tre længer er gennemgående traditionelle, herunder klinke- og bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Dog er der også stuer med parketgulve eller gulvtæpper og listebeklædte lofter eller gipslofter. Under enkelte gulvtæpper antages det, at der ligger ældre bræddegulve. Af bevarede bygningsdetaljer skal nævnes en del barokke fyldingsdøre med klinkefald, profilerede gerichter og enkelte brystningspaneler, samt i bryggerset to store gruekedler, synligt bjælkelag og den ældre trappe til loftet. I sidelængerne er der hovedsageligt nyere fyldingsdøre, og alle køkkener og badeværelser har nyere elementer.

Miljømæssig værdi

Dybvads miljømæssige værdi relaterer sig til den velbevarede helhed med en trefløjet hovedbygning, der ligger i det åbne landskab, omgivet af marker og avlsbygninger. Det samlede anlæg med hovedbygning, avlsbygninger og omkringliggende marker afspejler det mangeårige økonomiske grundlag for gården og Dybvad fremstår derfor som et helstøbt kulturmiljø. Hertil kommer den intakte pigstensbelagte gårdsplads, der sammen med den idylliske have mod nord, tildeler en høj autenticitet til den fredede hovedbygning.

Kulturhistorisk værdi

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til Dybvads trelængede hovedbygning i bindingsværk. Østjylland er særdeles rig på herregårde i bindingsværk, og Dybvad er et godt eksempel herpå. Det traditionelle udtryk afspejler tillige bygningskulturen i midten af 1700-tallet med bindingsværket, der er egnskarakteristisk ved at være kraftigt og med relativt tætsiddende stolper og dobbelte dokker. Hertil kommer korspostvinduernes proportioner og de små ruder sprosser. Bindingsværkets alder har tillige stor værdi, da det er ældre end bygningens opførelsesår og dermed vidner om den tidligere gård på stedet. Ydermere er der kulturhistorisk værdi i hierarkiet mellem de tre længer, hvilket kan aflæses i den oprindelige opdeling med en repræsentativ bolig for herskabet i den midterste længe, mens pige- og karlekamre samt de mere funktionsbetingede rum var placeret i sidelængerne. Hierarkiet aflæses især ved, at den midterste fløj er højere, har frontkviste, har flere vinduer og skorstenspiber samt har en centralt placeret hoveddør. Dertil kommer, at de to sidelænger har kviste med revleluger, der påviser, at man tidligere har anvendt tagetagerne til opbevaring af gårdens afgrøder.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan, der understøtter hierarkiet mellem længerne, idet de repræsentative stuer er placeret i den midterste længe, samt at der her er brede fyldingsdøre og få steder brystningspaneler. Dørenes proportionering, fyldinger, hængsler, greb og gerichter afspejler tillige de stilmæssige idealer, som var almindelige i midten af 1700-tallet. Det samme gælder vinduernes rundposter, der omend de er nye er udført som kopi af de oprindelige. Der tilskrives stor kulturhistorisk værdi til havesidens få bevarede, ældre vinduer med hjørnebeslag og hængsling på lodposten, der netop forklarer lodpostens kraftige tykkelse. Endelig er bryggersets grove materialekarakter med støbte gulve, kraftige bjælkelofter og gruekedler en indikator på rummets funktion.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til Dybvads velproportionerede og symmetriske bygningskrop med den aksiale opbygning, der understreges af midterfløjens gavlkvist og flammerede hoveddør. Den ensartede materiale- og farveholdning på alle sider får bygningen til at fremstå som en sammenhængende form og det taktfaste bindingsværk med dobbelte dokker, løsholter og skråbånd er med til at understrege symmetrien. Hertil kommer den enkle arkitektoniske detalje med gårdsidens profilerede bjælkeender under tagudhænget. Den høje sokkel virker markant og giver en solid base for bindingsværket, mens det store næsten ubrudte tag afslutter bygningskroppen præcist og enkelt. Den hvidtede kantforskælling strammer udtrykket op og harmonerer med de hvidtede tavl og skorstenspiber.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links