Dyrkøb 7, København

Forhuset og sidehuset er opført til overretsprocurator Engberg i 1870. I 1986 var en omfattende brand af bygningen, der medførte store indvendige brand- og vandskader. I den forbindelse er en stor del af bygningens bygningsdele og -detaljer blevet udskiftet. Hovedtrappen er overvejende bevaret, mens en lille del af trappen er reetableret mod tagetagen.

Dyrkøb 7 ligger som en del af husrækken i det indre København med facaden orienteret mod Vor Frue Kirke. Ejendommen består af et forhus og dermed sammenbygget sidehus. Mod gården er en nyere tilbygning i stueetagen, der omfatter hele gårdrummet. Tilbygningen er ikke omfattet af fredningen. Forhuset er grundmuret i tre fag i tre etager over en høj kælder. Sidehuset er grundmuret i to fag i tre etager. Forhuset og sidehusets heltage er beklædt med skifer, og i tagfladen mod gaden er to kviste. I den gårdvendte tagflade ses mindre tagvinduer. Stueetagens facade er kvaderpudset med dybe nicher og malet i lysegrå. Over såvel vindues- som dørfag i stueetagen sidder en slutsten. En dekoreret kordongesims med en løbende hund-bort formidler overgangen til de øvrige etager, der står i blankstensmur i gule sten. De yderste fags sider er betonede af let fremspringende liséner, foroven af hovedgesimsen med sparrenkop. Facaden smykkes med en mæanderbort mellem første og anden sal, og første sals vinduer har cementstøbte balustre. Facadens vinduer er i stue- og kælderetagen nyere butiksvinduer, mens de i de øvrige etager er korspostvinduer med koblede rammer. Vinduerne er dels hvidmalede, dels brundmalede, dels i teaktræ. Stueetagens teaktræsvinduer er forsynet med en lav messingbrystning. Indgangspartiet er placeret i en fladbuet niche i det yderste fag og udgøres af en teaktræsdør med store glaspartier. Den gårdvendte facade er pudset med hamborgfuger og fremstår hvidmalet. Hele ejendommen, bortset fra tagetagen, hvor der er bolig, anvendes som erhverv. Fra gaden er der indgang til en forstuegang, der fører til en ældre gennemgående trætrappe med indstemte trin i vanger, drejede balustre og træhåndliste. Trin og repos er beklædt med linoleum. Trappen giver adgang til en lejlighed på hver etage. I sidehusets gavl løber en gennemgående bagtrappe, der forbinder alle etager fra kælder til tagetage. Bagtrappen er en traditionelt udført trappe, antageligt opført som kopi af den nedbrændte trappe. Bygningens indre bærere præg af dele af ældre grundplaner, men med nyere gennembrydninger af rum. Stueetagens lejlighed er indrettet med et stort gadevendt rum, der er sammenbygget med sidehuset samt den nyere tilbygning mod gården. Der er et mindre tekøkken i sidehuset. Herfra er der adgang til bagtrappen, som også rummer et mindre toilet. Første sal lejlighed er tillige indrettet med et stort gadevendt rum, hvori køkkenet er placeret. I sidehuset er et rum og udgang til bagtrappen og et mindre toilet. Anden sal er indrettet med et forrum, to gadevendte værelser samt et gadevendt rum i sidebygningen, hvorfra der er adgang til bagtrappen og et mindre toilet. Tagetagen er anvendt til bolig og er indrettet med et forrum med en lille fordelingsgang, to gadevendte stuer og et køkken placeret i sidehuset, hvorfra der ligesom de øvrige lejligheder er adgang til bagtrappen. Her er der indrettet et badeværelse. Der er kælder under forhus og sidehus. Kælderen er indrettet med et gadevendt og et mindre gårdvendt rum og fyrrum. Fra sidehuset er der udgang til bagtrappen. Gulvene er dels støbte, dels linoleumsbeklædte, væggene er dels pudsede, dels flisebelagte, og lofterne er pudsede. Karakteristisk for ejendommens indre er de mange nyere bygningsdele og -detaljer som antageligt stammer fra istandsættelsen efter branden i 1986. Der er nyere døre, vinduer og en reetableret bagtrappe. Der er nyere støbe-, linoleums- og parketgulve, og toiletterne har terrazzogulve. Vægge og lofter er pudsede og malede. I trapperummet i stueetagen er en kanneleret malet træbeklædning. Stueetagen har endvidere teaktræsbygningsdele og -detaljer, som antageligt stammer fra et butiksinteriør fra starten af det 20. århundrede. Mod gården er den nyere tilbygning fra før branden i 1986.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Dyrkøb med facaden orienteret mod Vor Frue Kirke, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historiske gadebillede. Hertil kommer, at forhuset er med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur.

Den kulturhistoriske værdi ved Dyrkøb 7 knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på et mindre byhus over tre fag opført under overgangen fra klassicisme til historicisme. Det ses i brugen af de mange facadedetaljer, som adskiller sig fra den underspillede og beherskede klassicisme, som dominerede bygninger opført i slutningen af 1700-tallet og i første halvdel af 1800-tallet. Det kommer videre til udtryk i: Overetagerne i blank mur og den referendpudsede underetage med dybe nicher, den dekorerede kordongesims, den løbende hund-bort og mæanderborten, betoningen af de yderste fag med liséner, hovedgesimsen med sparrenkopgesims samt første sals vinduer med cementstøbte balustre, og i slutstenene over vinduesfag og indgangsdøren samt hovedetagerne i gul, blank mur.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den smalle bygning over tre fag opført i tre etager med en refendpudset underetage og en øvre etage i blank mur. Den løbende hund-bort mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den formidler en overgang mellem gadeniveau og etageniveau med den gule, blanke mur. Bygningens mange dekorative elementer, herunder lisénerne, mæanderborten og vinduernes balustre samt sparrenkopgesimsen fremhæver ejendommen i husrækken. I det indre er der arkitektonisk værdi i det gennemgående trapperum med den rundede form, der giver det enkle trapperum en elegant udformning.

Læs videre om

• Amaliegade 47, København
• Den Frie Udstilling, København
• Ewaldsgade 9, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen