Den store gravhøj Galgebakke blev grundlagt i ældre bronzealder (1700-1100 f.Kr.). Højen er så stor, fordi der igennem over tusinde år er blevet begravet mennesker her. På den måde er der bygget oven på højen, så den har taget til i både højde og omkreds. Da højen i 1945-1947 blev udgravet, kunne man se tre tydelige faser fra byggeriet. De seneste begravelser stammer fra yngre jernalder – omkring 2.000 år efter, højen blev etableret. Navnet Galgebakke er ikke opstået tilfældigt. I gamle dage brugte man den gamle høj til rettergange, hængninger og lignende. Sidste gang, Galgebakke var i brug, var så sent som i 1847, hvor to personer blev halshugget. I toppen af den gamle gravhøj har arkæologer fundet talrige skeletter fra de hængte og halshuggede.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
362211
Sted- og lokalitetsnummer
040315-13
Anlæg
Dyrkningsspor, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Grube (uspecificeret funktion), Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Kogegrube, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 901 f.Kr.); Kultanlæg, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 901 f.Kr.); Rundhøj, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 901 f.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 901 f.Kr.); Gravrøse, Bronzealder (dateret 900 f.Kr. - 701 f.Kr.); Brandgrav i stenkiste, Bronzealder (dateret 900 f.Kr. - 701 f.Kr.); Rundhøj, Bronzealder (dateret 900 f.Kr. - 701 f.Kr.); Begravelse, uspec undergruppe, Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 901 f.Kr.); Bautasten, Bronzealder (dateret 900 f.Kr. - 701 f.Kr.); Gravrøse, Jernalder (dateret 375 e.Kr. - 749 e.Kr.); Rundhøj, Jernalder (dateret 375 e.Kr. - 549 e.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 375 e.Kr. - 549 e.Kr.); Bautasten, Jernalder (dateret 375 e.Kr. - 549 e.Kr.); Rettersted, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Skelet, Efterreformatorisk tid (dateret 1536 e.Kr. - 1660 e.Kr.); Jordfæstegrav, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 1848 e.Kr.); Jordfæstegrav, Nyere tid (dateret 1849 e.Kr. - 1913 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 2/5 1871. Gdr. Christian Andersen. Afmærkn.: MS, rettet 1925, H. Kjær. Høj, "Galgebakke" 6,25 x 40 m. Toppen plant afgravet til 4 x 19 m stor flade. Afgravet i N. Indsænkning i SV-siden. Randsten i V. Græsklædt i ager. Servitut ang. bebyggelse ca. 20 m omkring højen. 29/8-44 Græstørven fjernet over hele højens top og ned ad vestre side (på grund af værnemagten). Skaden udbedret igen.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRund Jordhøj, "Galgebakken". C. 125-130' i Tværmaal, c. 20' høj, men stærkt afgravet i Toppen, som nu danner en næsten plan Flade med Tværmaal fra 45' til 60'. Desuden er Højen beskadiget ved Gravning imod Nord, endvidere har en Udgravning paa Sydvestsiden efterladt en større Indsænkning. Rundt om Foden ses i Jordsmonnet dels Toppen af Randstene, dels store Pakstene. Forholdet skelnes tydeligst mod Vest, hvor 2 c 2 1/2' høje Randstene staa blottede i en Afstand af 10' og der hele Vejen mellem dem er pakket med store haandelige Stene (c. 1 Kubikfods Størrelse), som træde frem i Overfladen. Paa flere Steder om Højens Fod ligger nedvæltede dels Pakstene dels Randstene. - Har tidligere været Herredets Rettersted. Fredet ved Deklaration thinglæst 2 Maj 1871. MS. Bevoksning: 1984: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Galgebakke", 6,25 x 40 m. Toppen Plant afgravet til 14 x 19 m. stor Flade. Afgravet i Nord. Indsænkning i SV.-Siden. Randsten i V. Græsklædt i Ager. (Servitut som [sb.] 12). [[=servitut ang. Bebyggelse ca. 20 m. omkring Højen]].
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1944
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBeskadiget af den tyske værnemagt, men igen istandsat. Over højtoppen og vestsiden af højen til dennes fod har græstørven været fjernet i et 15 m. bredt bælte. Paa et mindre omraade nær toppen gravedes indtil 1,5 m. dybt, hvorved fremkom skeletdele af mennesker formodentlig fra højens anvendelse som rettersted. Ved nordre højfod gravedes ubetydeligt.
1944
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJvnf. journ.32/49 i "Afventer Beretning".Klassifikation foretaget på grundlag af artikel i "Fra Nationalmuseets Arbejdsmark", 1947.
1946
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorGalgebakke. Højen måler 6,25 (6,3) x 40 m og er nogenlunde pænt rundet og hvælvet, med en ret flad, lidt ujævn topflade, 14 x 19 m. Nordsiden er lidt afgravet, og der findes en ret stor indsænkning i SV-siden. Der ses 65 randsten, mod SV ser de ud til at høre til et stengærde ? Der findes en lidt nedslidt sti op ad højside mod SØ, hvor der er parkeringsplads. Højen er slået for græs og der er for nyligt fældet enkelte træer/buske. Bevokset med græsser og planter. Den ligger højt i terræn med et vidt udsyn i alle retninger, ud til offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Stor, ret flad høj, meget højt i terræn, vidt udsyn. Bevoksning: 1984: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Bautasten

Bautasten er aflange, opretstående sten sat over en gravlagt person som en del af gravstedet. Nogle bautasten er sat, uden at der findes en grav, og derfor rejst som en slags kenotaf over en person, som døde et andet sted. Bautasten kendes fra flere steder i landet og findes i meget stort tal på Bornholm. Læs videre her.

Kultanlæg

Man ved ikke meget om bronzealderens religiøse ceremonier, men i flere tilfælde er der fundet gådefulde anlæg, der tyder på en form for dødekult. Under nogle få gravhøje har man således observeret mærkelige rammer bygget af mindre sten. Sandsynligvis har de været anvendt ved ritualer i forbindelse med den første begravelse og forud for opførelsen af gravhøjen. Læs videre her.

Gravrøse

Røse, gravhøj bygget af større og mindre sten, på svensk også kaldet rør, på engelsk cairn. Røse har vid udbredelse i tid og rum, fra stenalderens megalitgrave til bronzealderens og jernalderens høje. I Danmark findes røser især på Bornholm. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Efterreformatorisk tid

Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links