Dysse, Marvede Grønhøj

Langdysse med randstenskæde og to kamre. 26 x 14 x 1,2 m. Antallet af randsten er 8, 11, 4 og 3 i hhv. N, S, Ø og V. Omtrandt i centrum ses raster af et stenkammer i form af en bæresten samt en dæksten, som er væltet mod nord. I dyssens østlige del ses et kammer af 4 bæresten. Kammeret er orienteret parralelt med randstenskædens længdeakse. Den tilhørende dæksten er skredet ned og ligger i kontakt med SØ-lige langsides bæresten. I dyssens vestlige del ses en vinkelrække af sten, orienteret parallelt med randstenskædens sider. Tre sten i sydlig række, to i vestlig.

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Læs videre om

• Rundhøj, Dronning Margrethes Høi
• Rundhøj, mv., Saltø
• Rundhøj, Rappenborg Skov - #2
• Rundhøj, Rappenborg Skov - #3
• Rundhøj, Rappenborg Skov - #4

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder