Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
33242
Sted- og lokalitetsnummer
040112-2
Anlæg
Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 22/10 1891 Gdr. Jens Jensen i henhold til reservation i skøde fra Sorø Akademi. Afmærkn.: MS, 1891 Langdysse, 0,75 x 9 x 23 m. Randsten: Ø.12, S.4 (v.), V.7, N.2 (1 v.). 2 større sten i højens overflade. Græsgroet i have.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.6. Omtrent 15' syd for foregaaende findes en Langdysse, Længde 60', bredde 18' mellem Randstenene, 22' til Jordhøiens Ydersider, Længderetning: Nordøst-Sydvest. Mod Nordøst sees 2 staaende, 1 omstyrtet Randsten, mod Nordvest 10 staaende, mod Sydvest 4 omstyrtede, mod Sydøst 15 Randsten, de ere for største Delen meget smaa, kun stenene i Smalsiderne naa en Høide af 4'. Jordhøien er mod Sydvest 2-3' høi, mod Nordøst hæver den sig næsten ikke over Jordfladen. En Gravkiste er ikke paaviselig. Bevoksning: 1983: Løvkrat
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTo [sb.1-2] velbevarede Langdysser (se S.M. nr.5-6). Bevoksning: 1983: Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 0.75 x 9 x 23 m. Randsten: Ø. 12, S. 4 (væltede), V. 7, N. 2 (1 væltet). 2 større Sten i Højens Overflade. Græsgroet. I Have.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Byggeri og anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Langdysse i N-S'lig retning, tæt bevoksning og havehegn vanskeliggør beskrivelse, ser ud til at være som tidligere beskrevet, mål 0,8x23x9 m. Randsten antagelig som tidligere, jeg kunne dog ikke lokalisere de 2 større sten i overfladen (tilgroede?). Der var 2 haveskure hen til højfod mod V, et ældre jernstakit over højen og et andet hegn mod N. Ikke påtalt, da det er gamle tilføjelser, og højen i stedet burde plejes/restaureres af fagfolk - ligger bag tæt løvhegn ud mod offentlig vej. Kan ved pleje blive **. Ligger på skråning ned mod bæk. Ingen påtale. Ejer: . Bevoksning: 1983: Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumPleje bør foretages ved fortidsmindet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links