Faktaboks
- Kommune
- Holbæk Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 322221
- Sted- og lokalitetsnummer
- 030605-19
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Delhoved Skov
3466 oversigt
Original fredningstekst
Dyssekammer på bakketop. 4 bæresten, hvoraf 1 væltet. 1 dæksten.
Undersøgelseshistorie
- 1892
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt noget forstyrret fritstaaende Gravkammer, der muligvis har ligget i en Runddysse. Kamret, som er ca. 5 1/2' langt, 4' br. og 3' høit, er bygget af 4 Sten, af hvilke de to staa paa deres Plads, lidt indadskraanende, den tredie ligger indvæltet og den fjerde er næsten helt borthugget. Fra NNV synes at være Indgang til Kamret og ligger der muligvis her en Tærskelsten. Overliggeren staaer i skraa Stilling, endnu hvilende paa de to opretstaaende Bæresten, den er 6' lang, 3' høi.
- 1892
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1941
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer paa Bakketop, 4 Bæresten, hvoraf 1 væltet, 1 Dæksten.
- 1941
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse på bakketop. 4 bæresten, hvoraf 1 er væltet. Overligger gledet mod SØ, understøttet af mindre sten. Inde i kammeret og SØ for dette ses en del flintstykker i små, gamle nedgravninger (dyr?). S for kammeret indenfor en radius af ca. 2 m. ses en del hånd- til hovedstore sten. ** Seværdighedsforklaring ** Pænt dyssekammer, men svært tilgængeligt (kun til fods) inde i fyrreskov.
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Flot beliggende dysse i skov. Langt fra alfarvej.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
