Dysse eller jættestue, Gimlinge

Original fredningstekst

Tingl.: 14/11 1916. Gdr. Peder Hansen Diplom. Afmærkn.: MS 1939, K. Thorvildsen Dyssekammer bestående af 4 bæresten og dæksten i ager.

Undersøgelseshistorie

1896: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFritstaaende Gravkammer, med fire store Sidesten og en stor Dæksten. Kammeret er 5'2" langt N.NØ til S.SV. 4'6" til 3'2" bredt. 4'7" høit. Sidestenen mod Vest er lavere og naaer ikke op til Dækstenen. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1896: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, bestaaende af 4 Bæresten og Dæksten. I Ager.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse, 3 x 6 m. Dyssen findes på en lille højrest, der måler ca. 0,4 x 6 x 6 m med god pløjeafstand, især mod Ø og V. Dyssen har et aflangt kammer i N-S'lig retning og er bygget af meget store sten, den vestlige er væltet, indre mål ca. 1,3 x 1,1 m. Stor dæksten, der rager ca. 2,6 m op over højen. Omtrent 3 m mod V er en større sten, fra randsten eller væltede bæresten. Der findes 1 cementrør og lidt jern (småbøjler og tråd) nær højen. Højning fra ældre skeldige anes mod N. Træmast til ellinje findes ca. 10 m mod V. Affaldet er ikke påtalt, mindre omfang. Bevokset med græs og buskagtige træer mod N, findes på større åben flade i landskabet, vidt udsyn, ca. 250 m fra landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Stort fritliggende dyssekammer i åbent landskab, vidt udsyn. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks