Faktaboks
- Kommune
- Kalundborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 33217
- Sted- og lokalitetsnummer
- 030206-5
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Gjørløv
3591 oversigt
Original fredningstekst
Østlige del af et jættestuekammer, 4 x 3 m af 7 bæresten og 1 nedstyrtet dæksten.
Undersøgelseshistorie
- 1885
- Diverse råstofgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1885
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1885
- Diverse råstofgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1885
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1892
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRester af en Gangbygning. Jordhøi og Gang mangle fuldstændig, og tilbage staar kun Kammerets ene Ende, bestaaende af 8 Stene i Retn. SSV-NNØ. Breden er 6', Høiden varierer fra 3' til 4 1/2', Længden ubestemmelig. Monumentet ligger paa Toppen af en flad Banke. Herfra Skriver sig Steenaldersfundet Mus. Nr. A 6465- 67, A 6454- 56. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØstlige Del af et Jættestuekammer, 4 x 3 m., af 7 Bæresten og en nedstyrtet Dæksten.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorØstlige del af et jættestuekammer. 7 bæresten og 1 nedstyrtet dæksten er bevaret. Jættestuen er omgivet af et firkantet stykke med græs, der måler 9x5 m. Ældre dynge med marksten. Dette er ikke påtalt. Mål: 1,4x7x4,5 m. ** Seværdighedsforklaring ** Kan ses fra vejen, ligger ca 30 meter herfra. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.Bør plejes.
- 2012
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
