Dysse eller jættestue, Glumsø

Original fredningstekst

Stort dyssekammer, 4 bæresten, heraf 1 lavere. Dækstenen sprængt i 2 stykker, men på plads. En del af dækstenens underside forlængst bortsprængt. Ingen omgivende høj.

Undersøgelseshistorie

1914: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer. Retning VSV-ØNØ, indvendig 1.25x1 M. stort, 0.90-1 M. højt. Den østre Sten er kun 0.40 M. høj. Gulvet er belagt med Skærver. Den svære Dæksten er frostspaltet og mod NØ mangler et Stykke forneden fra Sydstenens Østhjørne til Nordstenens vestlige Del. Jfr. Pl VI Fot 1, der er taget fra Sydøst. Bevoksning: 1981: Græs
1914: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStort Dyssekammer, 4 Bæresten, heraf 1 lavere. Dækstenen sprængt i 2 Stykker, men paa Plads. En Del af Dækstenens Underside forlængst bortsprængt. Ingen omgivende Høj.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer orienteret Ø-V, bestående af 3 svære bæresten i syd, vest og nord og en lavere sten mod øst. Stor dæksten, hvoraf et stort stykke af undersiden mangler mod øst. Dækstenen er desuden sprængt i to stykker, der endnu ligger på plads, men ifølge ejeren skrider lidt hvert år. Forskydningen er nu 14 cm målt for oven mod nordøst, mens revnen mellem stenene mod vest forneden er 24 cm bred. Kammeret er indvendig 145 cm langt, 105 cm bredt, højden til dækstenen er ca. 95 cm. ingen høj. Der ligger nogle marksten i/og/omkring kammeret, men ikke specielt skæmmende. Bør restaureres mens tid er. Bevoksning: 1981: Græs
2005: Museal restaurering - Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og MiddelalderDyssen blev ryddet for krat. Dyssens dæksten var itusprængt, men lå ellers in situ. De to største stykker af dækstenen blev sikret ved montering af et stålbeslag. Gulvet i dyssekammeret blev oprenset. Mindre sten blev brugt til at opbygge pakninger mellem dyssens bæresten. Højen fik tilført et læs stabilgrus omkring kammeret for at stabilisere dette og blev til sidst dækket med flere læs muld, så den opnåede en størrelse på 9-10 m. i diameter. Se beretning.
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2011: KO-kontrol på fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Den revnede sten er sikret med metal afstivere og der er lavet en mindre høj omkring stenkammeret. Bunddække: Græs.
2015: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkDyssekammer på rundhøj. Høj 11-12 m Ø-V, 10 m N-S. Kammer orienteret ØNØ-VSV. Minimum 10 skåltegn på overside af dækstenens syddel.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks