Faktaboks
- Kommune
- Syddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 231720
- Sted- og lokalitetsnummer
- 140501-96
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Grønfeld
Original fredningstekst
To store, vinkelstillede bæresten, ant. til en dysse; en tredje ligger væl- tet. I krat.
Undersøgelseshistorie
- 1960
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1960
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1960
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1980
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorTæt bevoksning. *************************************** Genbesigtigelse 7.4.1988: Lav højning, ca. 0,5 m. høj, måske 10-12 m. i diameter, henligger i tæt tornekratbevoksning på et ca. 15 x 15 m. udyrket område, der danner en udposning på et levende hegn. Indenfor nævnte område ses de i fredningsteksten omtalte sten, der formentlig er bæresten i et dyssekammer. Desuden ses mindst 10 jordfaste sten (hvoraf i hvert fald en del meget vel kan være randsten) ragende kun lidt (ca. 0,3 m.) op over jordsmonnet, men det er lidt vanskeligt i den tætte bevoksning at danne sig et overblik over, om stenene står i noget egentligt system. Bør evt. plejes af hensyn til overskuelighed og tolkning. Dog ikke seværdig. JGB Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer.
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Helt tilgroet i træer og buskads. Beliggende i skel op til ager.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
