Dysse eller jættestue, Maglebjerggård

Original fredningstekst

Dyssekammer af 4 bæresten og dæksten, sammenskredet; kun 2 bæresten på plads.

Undersøgelseshistorie

1890: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt ødelagt kisteformet Kammer, Retn. Nv.-Sø. Paa den sydl. Side en 8 3/4' l. Sten, i den østl. Ende en 3 1/6' l. Sten, en af Stenhuggere sprængt Sidesten imod N., i det nordvestl. Hjørne en paa Høikant staaende Sten, en nedsunken, delvis sprængt Dæksten (7 1/2' l. Nv.-Sø.). Bevoksning: 1982: Løvtræer
1942: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 4 Bæresten og Dæksten, sammenskredet, kun 2 Bæresten paa Plads.
1942: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. Stenene, 4 bæresten og 2 større sten, som er en revnet overligger, ligger ikke på plads. Stenene ligger på en mindre forhøjning i forhold til omgivende mark. En del marksten er lagt mellem dyssens sten, bør ikke fjernes uden sagkyndig medvirken. Afsætning: På 4-cm kort er dyssen afsat forkert, den er afsat, hvor der ligger en mindre høj med 2 større stren i top. (Film nr. 5:21:22, 2928:68). Bevoksning: 1982: Løvtræer
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2013: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om