Dysse eller jættestue, Nagelsti – #1

Original fredningstekst

Tingl.: 10/1 1889 (R.V. Neergaard) Skænket til fredning Afmærkn.: MS (1889) Stengrav af 6 bæresten og 2 dæksten, den ene sprængt og ned- skredet. Gang i forlængelse af kammeret af 2 + 1 sidesten og 1 dæksten. 1,25 m udenom fredet. Ligger i et lille græsklædt areal i et kolonihavekompleks.

Undersøgelseshistorie

1856: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1859: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1859: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(49) (Kornerups Tegning) Kammerets Retning N-Syd: Gangen gaaer skævt ud i sydøstlig Retning. Bevoksning: 1981: Græs
1954: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStengrav af 6 bæresten og 2 dæksten, den ene sprængt og nedskredet. Gang i forlængelse af kammeret af 2 + 1 sidesten og 1 dæksten. 1.25 m udenom fredet. Ligger i et lille græsklædt areal i et kolonihavekompleks.
1954: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse. Beskrivelse. Den tilsyneladende naturlige højning, hvorpå dyssekammeret ligger, er 15x15 m, ca 1 m høj. Den er firesidet afskåret. FM forefindes. Kammerets form er polygonal. Det er orienteret i N-S-lig retning med gangen udgående fra SØ-hjørnet. Kammeret er bygget af 6 bæresten, heraf er de 4 store, kraftige, mens de 2 ved gangens tilslutning til kammeret er små. 1 dæksten ligger på plads over kammeret mod syd, mens 2 sprængte stykker af endnu en dæksten findes nord for kammeret. Længde 2,25 m, bredde ca 1,35 m (indv. mål). Gangen er kun rudimentært til stede: Den er antydet af 2 små sten, som omtaltes i forbindelse med kammeret selv, desuden findes 1+1 bæresten i gangens østlige væg uden pendant. Gangen går som sagt fra kammerets SØ-hjørne, og dens østvæg flugter (med de stumper, der er bevaret) næsten med kammerets væg. Beskadigelser: Se Beskrivelse. Endvidere: Friseret og lidt medtaget: knuste flasker i anlæggets nordlige ende. Slidt - synes at fungere som legeplads (hule/klatreredskab). Beliggenhed: Ligger på naturlig højning på en smal grøn bræmme mellem parcelhuse i kvarteret "Dyssevænget". Der er ca 20 m til øst og til vest fra det fredede fortidsminde. . ** Seværdighedsforklaring ** Ligger i bymæssig bebyggelse. Trods ikke særlig smukke omgivelser er det et stateligt anlælg. Stærkt og kraftigt byggemateriale. Bevoksning: 1981: Græs
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Dysse eller jættestue, Nagelsti (#1)

Faktaboks