Dysse eller jættestue, Nagelsti – #2

Original fredningstekst

Tingl.: 10/1 1889 (R.V. Neegaard) Skænket til fredning Afmærkn.: MS (1889) Dyssekammer af 2 bæresten og 1 dæksten.

Undersøgelseshistorie

1856: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(17) Levning af en Dysse: en stor Overligger hvilende paa to Sidestene af 3'Høide over Jorden. Længderetning N-Syd, 5 F 10" [skitse]. Bevoksning: 1981: Græs
1879: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 2 bæresten og 1 dæksten.
1954: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. Beskrivelse: Ingen høj. Der pløjes tæt om kammeret, der udgøres af 2 bæresten og 1 overligger. Orientering: N-S. Mål: Indre kammerbredde ca 0,80 m. Overliggers top er ca 2,25 m over markfladen. Stenmaterialet er kraftigt. Form: ? - for rudimentært hertil. Inde i kammer er rydningsbunke. Herimellem ses mange tørmursfliser fra anlægget (oprindelig). Også oppløjet i marken omkring ses meget tørmursmateriale. FM forefindes. Anlæggets ydre mål: N-S: 2 m langt fra stenkant til stenkant. Ø-V: 2,5 m. Beskadigelser: Se Beskrivelse. Der pløjes lovlig tæt på. Beliggenhed: på stigende terræns højere del. I dyrket ager. ** Seværdighedsforklaring ** Ganske statelig: på afstand monumental virkning i landskabet. Taber lidt på nært hold - ingen adgang over marken. Bevoksning: 1981: Græs
1982: Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Dysse eller jættestue, Nagelsti (#2)

Faktaboks