Faktaboks
- Kommune
- Slagelse Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 34239
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040310-7
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Nordrup
Original fredningstekst
Dyssekammer med 2 bæresten, hvoraf 1 væltet, og 1 nedskreden dæksten.
Undersøgelseshistorie
- 1893
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Stenaldersmindesmærke. Paa Stedet staa to ved Afflækning beskadigede Stene (Sidestene?), hvortil læner sig en tredje (7' lang, 5' bred, 3' tyk), som synes at være en nedskreden Overligger. Den oprindelige Orden skønnes ikke mere. Bevoksning: 1983: Græs
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer med 2 Bæresten, hvoraf 1 væltet og 1 nedskreden Dæksten.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 1,8 x 7 x 4 m (kartotekskort mangler). Mål ca. 7 x 4 x 0,5 m, er noget afpløjet og i kanten af højrest, tilgroet med korn. Ingen randsten. På midten er et kammer, nu beskadiget og ret tildækket af mark?sten. Mod S er en større sten (bæresten ?) og 1 m mod N en større skråtstillet sten, antagelig afvæltet dæksten, der rager ca. 1,3 m op over højen. Derimellem ligger løse, større og mindre sten. Den ligger ret højt i et åbent landskab, ca. 200 m til offentlig vej, mulighed for parkering af mindre bus. Ejer på gård V for dyssen. Bad give besked til forpagter om at pløje 1 m fra dyssen fremover og ikke smide flere sten på dyssen - mente nogle sten tidligere var fjernet til fundament til hønsehus. Ejeroplysninger på berejserblanket. ** Seværdighedsforklaring ** Dysserest, ret højt i et åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
