Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322223
Sted- og lokalitetsnummer
030605-6
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælleskort for 3222- 23,22 Dyssekammer af 4 bæresten; dækstenen afvæltet og sprængt i 2 stykker. Tjørnekrat.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt fritstaaende Gravkammer af firsidet Form, sat af 4 Sten, 4'9" langt i Retn. Ø-V, 2'4" bredt og 4' høit. Den nordre Sidesten skraaner noget indad, den østre Endesten stærkt indad, begge disse Sten ere noget beskadigede. Dækstenen ligger afvæltet. Omkring Kamret er der henkastet en stor Del Sten. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 4 Bæresten, Dækstenen afvæltet og sprængt i 2 Stykker. Tjørnekrat.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor1,9 x 19,0 x 12,0 m. Dyssekammer vokset til med slåen, hyben og brombærkrat. Dyssen beliggende på kanten af højdedrag. Højrest med randsten mod Ø, mod N og V er randstenene formentlig skjult af stendyngerne. Kammeret: 4 bæresten, der bærer tydelige spor af sprængning. 1 overligger på plads. Denne er delt i to ved sprængning. Højen 0,5 m. høj. Stor gammel stenbunke ved N- og V-siden af dyssen. Nytilplantning af birk og gran - mindste afstand på 5 m. ** Sagsbehandlerkommentarer ** Dyssekammeret er restaureret i 1960'erne af Skovfoged Sørensen med tilladelse fra Fortidsmindeforvaltningen. Beplantning påtalt: F550:331. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Smukt beliggende dysse i skov.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links