Dysse eller jættestue, Rangle Mølle – #2

Original fredningstekst

Fælleskort for 3222-23,22 Dyssekammer, smalt af 4 bæresten; den afvæltede dæksten ligger et stykke derfra.

Undersøgelseshistorie

1892: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLige udenfor Delhoved Skov findes et af Træer omgivet, velbevaret, firsidet Gravkammer, sat af 4 Sten, 5 1/2' langt i Retn. NNV-SSØ, 2'3" bredt og 3 3/4' høit. Den ene Sidestens fulde Længde er 9 1/4'. Dækstenen ligger afvæltet og afkløvet, nu dog 6' lang og 4 1/2' bred. Mange mindre Sten ere henkastede om Mindesmærket. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1941: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, smalt, af 4 Bæresten, den afvæltede Dæksten ligger et Stykke derfra.
1941: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLille runddysse med rest af jordhøj, 1,4 x 6,0 x 5,0 m. Kammeret måler 1,2 x 2,5 m. og det består af 4 bæresten og 1 overligger, der ligger på plads. Det vil sige, at der må være foretaget en restaurering siden berejsningen i 1941. N for kammeret findes en del store sten spredt indenfor en radius af 3 m. Dyssens S-lige del vokset til i brombær. Skovfoged Sørensen har 26.05.1983 oplyst, at overliggeren er løftet på plads af vejvæsenet. Bes. 16.10.1985: Granplanter, ca. 5 år gamle, plantet ca. 10-15 m. fra dyssen V og S for denne. Desuden sås en bunke affald (bilsæde, komfur m.m.) straks S for dyssen. ** Seværdighedsforklaring ** Pæn lille dysse, der ligger tilgængelig fra Møllevej mod Rangle Mølle. ** Sagsbehandlerkommentarer ** Dækstenen er anbragt på plads "af skovens mandskab" en gang mellem 1937 og 1958 (notat af K. Thorvildsen, F2330/67). Beplantningen påtales ikke. Nåleskov på 4 cm.-kort fra 1970! Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Lille pæn dysse bevokset med gamle ege. Ved skovsti.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Dysse eller jættestue, Rangle Mølle (#2)

Faktaboks