Dysse eller jættestue, Rederslev – #1

Original fredningstekst

Fælles kort for 3322-42, 43, 44. Tingl.: 11/7 1889, skænket til fredning af kammerherre, greve E. Molkte til Nørager; fredningen tiltrådt af fæsteren, gårdmand Rasmus Jensen. Ved overgang ved overgang til nyt fæste vil der om hvert af de fritstående gravkamre blive udlagt et areal af 6 fod til alle sider. Dipl. Afmærkn.: MP 1894, ved godsforvalter Berthelsen Dyssekammer af 4 bæresten og 1 stor dæksten.

Undersøgelseshistorie

1889: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt velbevaret, fritstaaende Gravkammer, bygget af 4 Sten, een for hver af de to lange Sider og een for hver af de to Ender. Kamret, som saaledes er af aflang, firsidet Form, er 5'4"langt 3'4" bredt og 3' høit og ligger i Retn. NNØ-SSV. den ssv. Endesten er noget smallere end den nnø. og dannes der derved i syd en Aabning paa 5 tommers Bredde. Over Kammerstenene ligger den anselige Dæksten, 7 1/2' lang. Tegning af A.P.Madsen. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 4 Bæresten og 1 stor Dæksten.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysserest. Højen måler ca 0,5x5,5x5,5 m. Kamret er rektangulært, indre mål ca 1,5x1 m. 2 aflange sten SØ-NV og 2 kortere NØ-SV. Der ser ud til at være sprængt et stykke af den lange bæresten mod SØ, så der idag er en åbning ind til kamret, hvor der ligger enkelte marksten (som også på højen). Der er malet lidt på indersiden af en bæresten. Dækstenen rager ca 2 m over højen. Der er fældet 1 større hyld ved kamret, nu med mindre skud. Ikke påtalt bemaling, da ejere er helt nye på stedet. Den ligger på skråning, nær andre dysser, ca 50 m fra landevej. Ejer: 3322.44. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssekammer, på skråning, nær andre dysser. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1985: Museal restaurering - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningOmkring dyssen blev lagt et firkantet muldlag med de endelige, samlede dimensioner på 0,6 x 8 x 8 m. Højningen blev tilsået med græsfrø. Se beretning.
1985: Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985: Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStærkt afpløjet dyssekammer. Der blev omkring dyssen påført en firkantet, 8 x 8 x 0,6 m, jordhøjning af tilført muldjord.
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Dysse eller jættestue, Rederslev (#1)

Faktaboks