Dysse eller jættestue, Salmager-Stenkiste

Original fredningstekst

Tingl.: 29/8 og 9/9 1892. (Kammerh., Hofjægerm. P.C. Greve Bille-Brahe-Selby til Brahesminde). Afmærkn.: MS. (1893, Adjunkt Boesen). Dyssekammer, fritliggende, "Salmager Stenkiste", orienteret i NNV-SSØ, sat af 4 svære sten (1 for SSØ-enden, 1 for NNV, 1 for VSV, 1 for ØNØ). Mellem den nordnordvestlige og den vestsydvestlige bæresten er en mindre sten. Dækstenen ned- væltet og ligger ved SØ-siden. En hyld vokser i kammeret. I ager. På dækstenen ca. 45 skåltegn. Konstateret v. nyberejsning 1987.

Undersøgelseshistorie

1886: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFritstående dyssekammer, rektangulært, orienteret NV/SØ med åbning i S. Sat af 3 usædvanlig store bæresten (en for hver af siderne i SV, NV og NØ), samt i SØ en ligeledes meget stor tærskelsten. Bærestenene er alle mere end 1,5 m. høje og 2 m. brede. Ganske svarende til disse ekstraordinære dimensioner er dækstenen, der ligger udtrukket fra kammeret S for dette. Den måler ca. 3,7 x 2,5 x 2,5 m. På en plan, SØ-vendt facet af dækstenens overside findes ca. 45 skåltegn, især koncentreret omkring fladens øverste del nær toppen af stenen. Pleje vel kun ønskelig i forbindelse med en evt. offentlig adgang. Bør i givet fald bestå i vegetationsreduktion og fjernelse af gamle marksten. ** Seværdighedsforklaring ** Overmåde seværdig for sine kolossale byggesten, og i samspil med de nærliggende dysser 4014:12 og :13. Bevoksning: 1987: Løvtræer
2009: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2017: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om