Dysse eller jættestue, Salomons Grav

Original fredningstekst

Ejerlav: Hjortholm, bd. II, bl.33, art. 55. Tingl.: 25/10 1933, landbrugsministeriet. Afmærkn.: MS 1935, J. Raben. Stenkiste, "Salomons grav" eller "Selle (Sølle) mands grav" i sumpet eng lige ved vandet. Den er delvis fyldt med vand i fugtig årstid. Den er rek- tangulær med længderetning i NV-SØ, 0,6 x 1,85 m, 0,55 m dyb. Bevaret er vestre endesten, nordre langside sammensat af to lige store sten; af søn- dre langside er een tilsvarende sten stødende op til vestre endesten. Alle sten vender flade sider ind mod gravkammerets rum, og alle er lige høje.

Undersøgelseshistorie

1923: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Salomons Grav", hvilket skal være en forvanskning for "selle (:sølle) Mands Grav", Fattigmandsgrav. - Stenkiste, beliggende i lav Eng, nogle faa Meter fra Søens Bred og selv delvis fyldt med Vand. Uden Tvivl en Oldtidsgrav, formentlig en Stenalder-Kiste. Det er en ganske regelmæssig, rektangulær Kiste med Længderetning i NV-SØ. Bevaret er vestre Endesten, nordre Langside sammensat af 2 lige store Sten, og af søndre Langside. 1 tilsvarende Sten, stødende op til vestre Endesten. Den anden Sten i søndre Langvæg og østre Endesten mangler. Alle Sten vender flade Sider ind mod Gravrummet, alle er lige høje. I indvendigt Maal er Gravens Bredde 0,60, Længden af nordre Væg 1,85 m, Dybden nu 0,55 m [skitse]. Dæksten mangler. Nær Kisten ligger, næsten helt jorddækket, en større Sten, der dog snarest er en af de fravæltede Sidesten. - Kisten ligger nu helt forsænket i Engen, saaledes at Stenenes Oversider nu er i Niveau med eller kun meget lidt hævede over dennes Overflade. Paa nogen Afstand kan det ses, at der i Engen paa dette Sted er en ganske let, næsten umærkelig Højning. Iøvrigt ses intet Spor af en nu sløjfet Høj, der kan have dækket Kisten.
1933: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1933: Uspecificeret museal aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1933: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStenkiste, "Salomons grav" eller "Selle (Sølle) mands grav" i sumpet eng lige ved vandet. Den er delvis fyldt med vand i fugtig årstid. Den er rektangulær med længderetning i nordvestsydøst, 0,6 x 1,85 m, 0,55 m dyb. Bevaret er vestre endesten, nordre langside sammensat af to lige store sten, af søndre langside er een tilsvarende sten, stødende op til vestre endesten. Alle sten vender flade sider ind mod gravkamrets rum, og alle er lige høje.
1955: Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 144: Dyssekammer (rød)("e sølle mands grav"), s. bilag med fotografi og grundrids. Fredlyst aug. 1933.
1979: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorForuden de i tidligere berejsertekst nævnte sten ses også en større sten liggende umiddelbart SØ for kammeret. Den er delvist dækket, så det er svært at afgøre, om der kan være tale om en udvæltet overligger. Den synes at være større end de øvrige bæresten. Desuden skimtes en mindre sten ved siden af den ene nævnte i søndre langside. Nu, hvor området er drænet, burde der renses op i og omkring kammeret. Foto: S/H og F 06.20 fra NØ, 06.21 fra SØ.
1985: Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks