Dysse eller jættestue, Sdr. Gribskov

Original fredningstekst

Ødelagt gravkammer, tilbage er en sidesten i NØ og en afsprængt nedre del af en sten i SV, samt umiddelbart SØ for disse en stor stenblok, formodentlig overliggeren. I skov. NM: Fredningsværdig udelukkende på grund af sin plads i skov.

Undersøgelseshistorie

1886: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidV. for Kagerup Landevei forekomme Levninger af et ødelagt Gravkammer: imod Ø. en staaende Sidesteen, der over Midten er 3 2/3' bred og høi og helder skraat indad, 5' Vest derfor ligger en sprængt Sidesteen, og Ø. for denne har staaet en tredie Sidesteen, 6' derfra ligger en 5' lang og 4 2/3' bred Dæksten
1942: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Gravkammer, tilbage er en Sidesten i NØ og en afsprængt nedre Del af en Sten i SV, samt umiddelbart SØ for disse en stor Stenblok, formodentlig Overliggeren. Fredningsværdig udelukkende paa Grund af sin Beliggenhed i Skov.
1942: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2014: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks