Dysse eller jættestue, Taagerup

Original fredningstekst

En sidesten og en mægtig dæksten af dyssekammer.

Undersøgelseshistorie

1889: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt ødelagt Kammer, kun den ene, i Ulave bragte Sidesten og den væltede Overligger ere tilbage. Kamret maa efter Overliggerens Retning have havt østl.-vestl. Retning. I en Lavning mod N ligge 3 store Stene. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1942: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Sidesten og en mægtig Dæksten af Dyssekammer.
1942: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEn dyssetomt, 4-kantet afpløjet, mål ca 11x8 m, højde ca 0,6 m med dæksten der rager yderligere 1 m op. Dyssekammer med 2 bæresten (1 mod V og 1 mod N) med en stor skråtliggende dæksten. I den nordlige ende en tilvokset hulning, hvor der ses en stor randsten? omtrent 2 m fra kammeret. Denne hulning fyldt med marksten og tømmer, burde dækkes med muld i stedet for at blive fjernet. Dyssen ligger på svagt bølget moræneflade mellem 2 mose/lavninger. Ingen adgang, langt fra offentlig vej, ca 200 m fra markvej, ca 800 m fra offentlig vej. Navn og adresse på berejserblanket. Gav skriftligt ejer besked om ikke at lægge sten ved dyssen fremover, traf ingen hjemme. Genbesigtigelse 27/12-83. Der var ikke lagt flere sten ved dyssen, men der lå lerduer på dyssens højrest og 1 papæske med lerduer i den stenfyldte lavning. Fik af ejerens far at vide (nr. 3127.9-12), at der var skydebane V for mosehul mod Ø, ejes af Roskilde Jagtfor- ening, formand kørerlærer Erik Madsen (rette henv.). Der ses en mindre blåmalet træhytte, afstand ca 75-100 m? (kontroll. 4-cm kort). Jeg opdagede skåltegn på dækstenens østside - ekstra påkræ- vet at dyssen ikke bliver beskudt! Jeg ryddede dyssen for lerduskår. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks