Dysse eller jættestue, Taagerup, Reerslev

Original fredningstekst

Dyssekammer af 5 bæresten, hvoraf 1 væltet ind i kamret, 1 noget skredet og 1 dæksten; 4 små gangsten.

Undersøgelseshistorie

1892: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt fritstaaende Gravkammer, sat af 5 noget indadskraanende Sten, 7' langt i Retn. Ø-V, 5'2" bredt paa Midten og 4'4" høit, den vestre Endesten synes noget forskubbet. Paa de 4 Kammersten hviler en 7' lang og 6'3" bred, flad Overligger. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1892: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 5 Bæresten, hvoraf 1 væltet ind i kamret, 1 noget skredet, og 1 Dæksten, 4 smaa Gangsten.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse på høj. Højen er kantet afpløjet, mål ca 1x12x9 m i N-S'lig retning (er indhegnet for kreaturer). Muligvis 1 randsten mod S, højen er ret skovdækket. Kamret er polygonalt med 1 bæresten S, 1 N, 1 NØ, 1 SØ (mindre, indvæltet), 1 V (udvæltet), hvor der vokser 1 hyld. 4 gangsten mod Ø (=2 par). 1 stor dæksten, der rager ca 1,6 m op over højen. Indre mål ca 1,5x1,3 m ( i Ø-V'lig retning), indre højde 1,2 m. I kamret var et traktorsæde monteret på et stykke træ, anvendt som taburet? Umiddelbart Ø for højfod (mod Ø) kunne der skimtes lidt af et tilgroet og snedækket cementrør - affald eller gammel kunstig rævegrav (ikke i brug). Jeg har ikke påtalt dette for ejer, kan gøre mere skade end gavn ved at grave på dette sted. Den ligger ret højt på en skråning, ca 250 m til landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Rund?dysse, ret højt i terræn. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014: Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2014: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om