Faktaboks
- Kommune
- Holbæk Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 302412
- Sted- og lokalitetsnummer
- 030705-15
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Uglerup
Original fredningstekst
Tingl.: 19/11 1891 Hofjægermester C.H. Grevenkop-Castenskiold til Hørbygaard Dyssekammer af 4 bæresten og 1 dæksten.
Undersøgelseshistorie
- 1882
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1891
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt stort, firkantet, fritstaaende Stenkammer. Retning N.- S. med Indgangsaabning i S.Sv. (2 1/4' bred). Det Bestaaer af 4 Sidestene og en 9' lang, 7' bred, 2 1/2' tyk Dæksten. Indvendig: 6 5/12' langt, 4 1/3' bredt, 3' 7 1/2" høit ( noget jordfyldt). Udenfor Indgangsaabningen ligger en stor Sten, som vistnok har lukket for Aabningen. I Fæstebrevet (thinglæst 4/9 1845) staaer i " 5:..." den tæt ved Gaarden værende store Stendysse, der antyder et Oldtids Mindesmærke, er Fæsteren forpligtet til stedse at lade uforstyrret og conservere i dens nuværende Stilling".
- 1941
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 4 Bæresten og 1 Dæksten.
- 1941
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1949
- Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1949
- Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHerfra Fund af Flintøkser, tilgaaet Museet i 1949.
- 1982
- Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1982
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdateret og usigneret prospekt.
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer. Omtrent 5-sidet kammer med åbning mod S. Mod V 1 stor bæresten, 1 mod N og 2 Ø og 1 væltet indgangssten mod SV. 1 stor dæksten. Kamret måler ca 2x1,5 m og nu 1,3 m højt indvendigt, højde 2,4 m x 5 x 4 m totalt. I dyssekamret ligger en større halmdynge og ca 0,5 m fra dyssen mod S er en bålplads sat af mursten. De nævnte affaldsdynger af byggemateriale er ikke fjernet endnu. Der ligger iøvrigt noget kvas og marksten op ad bæresten og nær dyssen. Der er ingen højrest. Den ligger ca 10 m syd for gårdens ladebygning for enden af køkkenhave ved markskel mod S, på en større ret jævn flade. Omtrent 30 m til offentlig vej, hvor der er parkeringsmulighed for lille bus. Kunne ved pleje blive ***. Jeg tog ikke ind på gården, da jeg kom i middagspausen. 13/11-83 talte jeg med konen på gården og bad om at få fjernet affald, bålplads og halm i kamret inden årets udgang+gav kopi af fredningsloven og gjorde opmærksom på § 50+53. Lovede at sørge for det. . ? ved påtale og pleje. ** Seværdighedsforklaring ** Stort dyssekammer, på ret jævn flade, vidt udsyn mod S.
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
