Dysse eller jættestue, Venslev Marker – #2

Original fredningstekst

Fr.nr. 3026:71 Dysse. Høj, 9 m Ø-V, 7,5 m N-S. 0,9 m høj fra NV, 2 m høj fra SØ. Dyssekammer af tre bæresten på plads, en bæresten udvæltet og en dæksten liggende i kammer

Undersøgelseshistorie

1873: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPå en banke, hvor skråningen ned imod en mose begynder ligger en dysse bestående af et 4 (oprindelig måske 5) sidestene - i grundform som Øllemosedyssen på matr.no.9a [sb.126 ?] - dannet gravkammer, hvis ikke meget store og temmelig flade dæksten er gledet ned imellem sidestenene. Gravkammeret er 5'6" l. (sø-nv) 4'8" br., har der til det, hvad der er mulig efter dets form, oprindelig stødt en indgang, må denne have vendt mod sø. Banken, hvorpå dyssen ligger, går mod vest jævnt over i terrainet. Der er en vid udsigt fra dyssens plads. Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
1942: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, bestaaende af 4 Sidesten og 1 Dæksten. 1 Sidesten er skredet ud og Dækstenen er faldet ned. Fritliggende i Ager.
1942: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorKammeret rektangulært, NØ-SV-vendt, SØ-bærestenen udskredet. Ligger nu 2 m fra oprindelig plads. Dækstenen nedvæltet i kammeret. Flere hovedstore sten på kammerbunden (ældre markstensdepot). Nyere markstensdepot op mod kammerets vestside, heriblandt flere sten, der kan mistænkes for oprindelige randsten. Bevokset med en lav hyld mellem kammeret og den udvæltede bæresten. Iøvrigt græsklædt. En rævegrav tæt NØ for kammeret synes at underminere dette, men har dog endnu ikke medført udskridning af bæresten. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke syndeligt seværdig. Ikke offentligt tilgængligt. Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2016: Museal besigtigelse - Roskilde MuseumDyssekammer på lille høj, liggende på det yderste af bakkekam, med faldende terræn mod sydøst, ned imod et moseområde. Set fra nordvest måler højen ca. 90 cm i højden og set fra sydøst måler den ca. 200 cm i højden. Orienteringen af høj og kammer er NØ-SV. Højen måler ca. 9 meter i længden og ca. 7,5 meter i bredden. Kammeret har bestået af fire sidesten og en dæksten. Kammerets SØ-lige sidesten er væltet ud og dækstenen er styrtet ned i kammeret. Den væltede sidesten ligger på den SØ-lige højside og måler 220 cm i længden og 80 cm i højden. Kammeret måler, uden den sydlige sten, udvendigt ca. 180 x 300 cm, og indvendigt måler det 110 x 160 cm. Højden uden dækstenen er 165 cm set fra SØ og 90 cm set fra NV. Sten i forskellig størrelse er deponeret på den vestlige højside, og en ca. 1,5x1,5x1 meter stor sten er deponeret i højfoden mod NØ. En hyld vokser i kammeret og et mirabelletræ vokser syd for kammeret på højen.
2016: Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2016: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Dysse eller jættestue, Venslev Marker (#2)

Faktaboks