Skåltegn på østlig bæresten
.
Skåltegn på nedskreden bæresten
.
Fortidsminde set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Nordfyns Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
34156
Sted- og lokalitetsnummer
080302-34
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Helleristning/billedsten, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 4/4 1916, Jesper Carlsen Peders. Sølvbæger Afmærkn.: MS 1916, oberstl. Lund Et afrundet, aflangt gravkammer, "Ærtesten", 2,80 m langt i N-S, 2,10 m br., nu dannet af 5 opretstående eller hælden- de bæresten og en med den ene ende nedskreden dæksten, der nu delvis fylder kammeret; på dens overflade 10 skålforme- de fordybninger.

Undersøgelseshistorie

1837
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAf et ovalt anseligt Gravkammer (opr. med Gang i SØ. ?) staar 5 Sidestene tilbage omkring den nedfaldne kolossale Dæksten, der viser mindst 11 skaalformede Fordybninger. Dækstenen blev for 50 Aar siden [ca.1832] reven ned med Jernstænger "for at den ikke engang af sig selv skulde falde ned og knuse Kvæget". Kaldes Ærtesten. (se Tegn.). Bevoksning: 1984: Græs og Nålekrat/-træer
1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1916
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt afrundet, aflangt gravkammer, "Ærtesten", 2,80 m l. i n-s, 2,10 m bredt, nu dannet af 5 opretstående eller hældende bæresten og en med den ene ende nedskreden dæksten, der nu delvis fylder kamret, på dens overflade 10 skålformede fordybninger. Tingl. 1916.
1972
Museal besigtigelse - Odense Bys MuseerUd over beskrivelsen i deklarationen findes endnu en bæresten, der er væltet. Desuden findes der på dækstenen langt flere skåltegn end angivet i fredningsbeskrivelsen. Der findes nemlig ca. 50 skåltegn i kanten af en karakteristisk tresidet flade i stenens NØ-ende. Desuden findes her , en 31 cm høj, 21 cm bred "Hornfigur", hugget i én sammenhængende bred fure. Figuren kan nærmest karakteriseres som et omvendt spørgsmålstegn. På dækstenens overside findes endvidere enkelte skåltegn. På en bæresten i kammerets Ø-side findes mindst 8 skåltegn.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRester af et jættestuekammer "Ærtesten". Beliggende i en firkantet græsklædt lav højning omgivet af ager. Kammeret er afrundet af form, orienteret nord-syd, og består af 5 oprejste bæresten, samt en løst ligggende imod vest. En stor dæksten ligger nedvæltet i kammeret, og fylder til dels dette. Stenen er kløvet på den østlige side. På dækstenens nord-østlige forside observerdes mindst 50 skåltegn, ligesom der på dækstenens lodrette flade mod NØ ses en indhugget figur i sten, bestående af en ca. 2 cm bred fure, ca. 30x20 cm, som anvist her = . Oven på bærestenen i kammerets østside, på indgangsstenen findes mindst 10 skåltegn. Mod øst ses en åbning mellem bærestenene, der formentlig er jættestuens indgangsparti. Der ses ingen steder bevaret tørmure. . . Mål: 0,5x8x7 m. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssen er forfalden, men er dog ret seværdig på gr. af sine helleristninger, og at den ligger tæt ved fr.nr. 3415.7. Bevoksning: 1984: Græs og Nålekrat/-træer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Helleristning

Helleristninger er indhuggede billedmotiver i klippeflader eller på større sten og kan bl.a. forestille skibe, mennesker og hjulkors. Helleristninger forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt på Bornholm. Det er en udbredt antagelse, at mange af motiverne skal relateres til den kultiske og religiøse verden i bronzealderen, hvor solen spillede en væsentlig rolle. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links