Faktaboks

Kommune
Helsingør Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
262932
Sted- og lokalitetsnummer
010408-39
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, "Brændehøj", 1,5 x 14 m, meget forgravet med kratere i højens midte og sydøstlige højside. I højens centrum står i et krater en sten, 1,2 x 0,75 m stor og 0,95 m høj. Stenen kan stamme fra et kammer. I ager.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Gaardmand Hans Olsens Mark, Matrno.6, ligger: En Høi, "Brændehøi", som fra Nord-Syd er 50 Fod i Diameter. Den har indesluttet en Gangbygning, hvoraf dog kun den sydvestlige Ende 6 Stene, er bevaret. Kamret har havt Retningen Syd-Sydvest til Nord-Nordøst, i den sydlige Ende er det 4 7/12 Fod bredt. I Ejerens Barndom stod Gangbygningen fuldstændig, men han har brugt Side- og Dækstene til Grundstene for en Bygning.
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMeget forgravet Rundhøj, "Brændehøj", Diam. ca. 14 m, H. op til 1,5 m. I Ager.
1990
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, "Brændehøj", 1,5 x 14 m, meget forgravet med kratere i højens midte og sydøstlige højside. I højens centrum står i et krater en sten, 1,2 x 0,75 m stor og 0,95 m høj. Stenen kan stamme fra et kammer. I ager. [I 1990 blev fredningsnummeret ændret fra 2629-16 til 2629-32. Denne ændring blev også foretaget ved sag 8].
1990
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2012
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links