oversigt, set fra NØ
.
den nordligste flækkede sten, set fra SSØ
.
flækket sten i nord
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
302645
Sted- og lokalitetsnummer
010204-43
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Jættestue i lav høj, ca. 1 x 8 m, med stensat fod. Af kamret findes 10 sidesten og 1 nedskreden dæksten. Gangen fjernet. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPå et højt punkt øst for gården, hvor fra terrainet skråner jævnt til alle sider har tæt ved hinanden ligget tvende dysser [sb.42-43].....Den endnu tilbageværende ses at være kammeret af en gangbygning, hvis gang forlængst er ryddet. Kammeret er af oval grundform, 12'6" l. 8'8" br., bygget af 11 sidestene, af hvilke en er bortført, de vende en flad side indad, fylden er bortgravet uden om kammeret, så at sidestenenes bagside står blottet. Heller ikke i selve kammeret ligger fylden højt. Den eneste tilbageværende overligger er gleden ned i dette imellem sidestenene. Hjørnestenene til den ryddede indgang viser dennes inderste bredde 1'7", der dog alt udvider sig ved hjørnestenenes yderrand til 2'5". Indgangen har vendt mod s.ø. Bevoksning: 1989: Græs og Løvtræer
1873
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue i lav Høj, ca. 1 x 8 m, med stensat Fod. Af Kamret findes 10 Sidesten og 1 nedskreden Dæksten. Gangen fjernet. Græsklædt i Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStuen, hvoraf er bevaret 10 af oprindeligt 11 bæresten (1 mangler i SV-hjørnet) og en i kammerets nordende nedfaldet dæksten, står på en godt 1/2 m høj, udsparet jordsokkel, omsat med favnstore sten, altså en randstenskæde omkring den afpløjede undergrundssokkel, opsat efter fjernelsen af den om stuen omgivende høj. I kammeret en stor, gammel, stynet poppel med underskov af løvbuske. soklen omkring stuen græsklædt. Et gammelt markstensdepot på kammerbunden er nu delvist indkapslet i rødderne af poplen. ** Seværdighedsforklaring ** Meget instruktivt objekt, tillige markant beliggende i terrænet. På privat grund, men sikkert tilgængelig via grønvej fra gården i V. Parkeringsmulighed på privat vej ved indkørsel til gården. Bevoksning: 1989: Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links