5501 oversigt. Set fra S.
.
Foto, oversigt
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
36254
Sted- og lokalitetsnummer
050704-18
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ødelagt langdysse 26 x 6 m. Randsten: N. 7, Ø 2, S 4. Kammer fjernet. Den SØ-lige halvdel beplantet med lærk, henover den NV-lige fører et spor.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[sb.] 12 og alle følgende Høje i Skoven [til sb. 22] ligger paa Glumsøparten (Matr No 50a). Ødelagt langdysse i Retning Ø-V, 26 M. lang og 6 M. bred. I Nordsiden ses vestfra: 1 Sten, 1 Hul, 5 Sten, endelig mod Øst 1 Sten. Ved Østenden ses 2 Sten, den ene mod Nord, den anden ved Midten. I Syd ses vestligt 4 Sten. Kammeret har ligget 15.50-18 M. fra Østenden, nu ses her kun et Hul. Indenfor Østenden er der gravet en Rende, i nærheden er Terrænet stærkt forgravet. Dyssen har muligt spidset noget til mod Øst. Bevoksning: 1985: Nålekrat/-træer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Langdysse, 26 x 6 m. Randsten: N.7, Ø.2, S.4. Kammer fjernet. Den SØ.lige halvdel beplantet med Lærk, henover den NV.lige fører et Spor.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Mål: 0,5 x 26 x 6 m. Som beskrevet i fredningstekst. Nu tætbevokset med høj granskov. Bevoksning: 1985: Nålekrat/-træer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkLanghøj. Synlige randsten: øst 2, nord 5 og syd 4. Ved højfod i syd en formodet udvæltet randsten med kløvemærker.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links