Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
45264
Sted- og lokalitetsnummer
070619-86
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 10/1 1889 (R.V. Neergaard) Skænket ti[Al fredning Afmærkn.: MS (1889) Langdysse, 15 x 6 m. Næsten ingen jordhøjning. Kammer af 2 bæresten og 1 dæksten. Randsten: NNV 3, SSV 8, NNØ 7. Lige ved gården.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(4A) I Haven bag Prierskov Hovedgaard: Levning af en Langdysse, to Rækker af reiste (tildels faldne) Stene, de større 5'9" høie over Jorden, 6 Fod brede. Længde 146 Fod, Bredde 17 1/2 Fod. Begge Enderne ere spolerede. Retning NØ-Sydvest. I den ene Side er der endnu 32 Stene. Bevoksning: 1981: Græs
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 15 x 6 m. Næsten ingen jordhøjning. Kammer af 2 bæresten og 1 dæksten. Randsten: nordnordvest 3, sydsydvest 8, nordnordøst 7. Lige ved gården.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: næsten ingen jordhøjning indenfor randsten. Jorden her indenfor virker porøs efter mus el. lign. dyr. Max. 0,40 m høj. Orientering: VNV-ØSØ. Snarest Ø-V. Målt fra randstens ydersider er langdyssen: Længde 16 m. Bredde i øst: 5 1/2 m. Bredde i vest: 5,75 m. Langdyssens højning rager ca 1 m ud over de ydre randstensmål. Ialt 20 randsten: Vest 3 stk. samt mod NV-hjørnet 1 sten med en plan flade både mod nord- og vestsiden. . Syd: 6 stk. Begge hjørner mangler, herunder 2 som K.Thorvildsen optalte i 1950'erne. Der er faktisk hul til 2 sten. Øst: 2 store sten. Nord: 10 sten. Der er huller i rækkerne her og der. Nogle af stenene er faldet ud, andre hælder blot, men linjeforløvbet er klart. Ejeren 8eller forpagteren) fortalte, at han havde rettet op på 2 af randstenene i det SØ-lige hjørne med sin traktor. Det havde set så forfaldent ud. Den tidligere berejsers angivelse af verdenshjørner er gal. Kammer: 1) Der er bevaret et kammer i højen, en parallellieger. 4 m fra østenden. 1 dæksten. Dækstens overflade er ca 1,25 m over højoverfladen. 2) spor af endnu 1 muligt kammer: 9 meter fra østenden rager 2 større sten op af højoverfladen (nær ved FM-stenen). I hvert flad den ene synes at være rest af kammer. Beskadigelse: Se Beskrivelse. Beliggenhed: Ca 12 m lige nord for nylavet avlsbygning. bygget 1975. Bevoksning: Ungskov er fældet. Det mylldrer op med skvalderkål,. følfod m.b. Mål: 0,4x16x5.8 m. ** Seværdighedsforklaring ** Klemt af nybyggeri. Skæmmende bevoksning. Den porøse "højoverflade" tåler ikke stort slid. Men egentlig et fint anlæg. Bevoksning: 1981: Græs
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links