3628 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
33211
Sted- og lokalitetsnummer
030107-20
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Højsagn, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.); Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 19/3 1910, gdr. Jens Christian Pedersen. Dipl. Afmærkn.: MS 1910, Rosenberg. Regnershøj med jættestue. Højen er 30 x 20 m. 4 m høj, en del afgravet mod V. Kammer af 13 bæresten og 3 dæksten, gang af 5 par bæresten.

Undersøgelseshistorie

1850
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1850
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1861
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[På Matr.nr. 11 "Kirkeagrene"], om hvilke går det Sagn, at Svallerup Kirke blev bygget før, men om Natten af Troldene fra den nærved liggende Reinshøi flyttet til Svallerup, hvor den nu ligger. Bevoksning: 1983: Græs
1861
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMod Syd højt i Terrainet ligger "Regnshøj", en anselig toppet Høj, der indeslutter en Gangbygning med et 16'4" l. 6'5"-7' br. Kammer og en 16'3" l. Gang med to Karmafsatser. Kammeret har 3 anselige Dækstene, over Gangen ligger 5. Jættestuen blev opdaget c. 1848. Nogle Sager derfra afgaves til Grev Moltke-Nørager Ligeledes ere flere Pandeskaller fundne, men Fylden ligger dog endnu indvendig indtil en Højde af 2'-3' under Dækstenene. Højen er opdynget paa en naturlig Top, saa det kan se ud som om Gangbygningen er anlagt oppe i Højen. Af denne er en betydelig Del afskaaret mod Øst, hvorved det ses at der ovenpaa Dækstenene er sammenhobet knust Flint og anden Stenfyld. Bevoksning: 1983: Græs
1881
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1881
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1901
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1909
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1909
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1909
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Regnershøj", med Jættestue. Højen 30 x 20 m, 4 m. høj, en Del afgravet mod Vest. Kammer af 13 Bæresten og 3 Dæksten, Gang af 5 Par Bæresten.
1952
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1979
Dyrs aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1979
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRegnershøj. Jættestue i høj. Højen er afgravet mod vest, men er ellers jævnt kuplet. Et par væltede randsten er synlige. Indgangen til jættestuen findes mod øst ca 1,60 m oppe på højsiden. yderst er bevaret 3 gangsten mod syd + gangsten og 1 tværstillet (karmsten?) i nord. Denne del af gangen har ingen dæksten. Længere inde står 4 gangsten i hver side og her ses 3 dæksten. Denne del af gangen er konstrueret således at højden stiger ind mod kammeret. Kammeret består af 13 bæresten og 3 store dæksten. Fra loftet i kammeret rager yderligere en spids sten ned. I den overdækkede del af gangen og i kammeret ses en smuk tørmurskonstruktion. Stor sten er rejst ved vestlige højfod. Her står Regnershøj 1941. ** Seværdighedsforklaring ** Skal skiltes, idet højen ligger lige ved landevej. Trappe fører herfra op til højen. Bevoksning: 1983: Græs
1989
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorKammerets tørmure blev efterset og repareret. To paksten mellem dækstenene var i fare for at falde ned og blev sat tilbage på plads. Højoverfladen blev udjævnet med muld og græstørv. Se beretning.
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2004
Museal restaurering - Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og MiddelalderGulvet i jættestuens gang blev ryddet for nedfalden højfyld. Utætte pakkonstruktioner i jættestuen blev tætnet. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Jættestuens indgangsområde blev frigravet. Indgangsområdets sider blev reguleret og belagt med græstørv. Se beretning.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Seværdig jættestue, med stort kammer. Flot udsigt.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links