Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
332232
Sted- og lokalitetsnummer
030210-26
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 28/1892, gårdmand Hans Jensen. Dipl. Afmærkn.: MP 1895, ved løjtnant Lassen Sammenskredet dyssekammer, kun 2 bæresten på plads. 1 bære- sten og 1 dæksten med skålformede fordybninger væltet.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt fritstaaende Gravkammer af firsidet Form, 6'8" langt i Retn. ØNØ-VSV, 3' 10" bredt og 5 1/4' høit, oprindelig bygget af fire meget svære, ca. 5 1/4' høie Sten, af hvilke dog nu den nordre Sidesten mangler, medens den vestre Endesten ligger indvæltet (vil blive reist). Dæksetnen som ligger nedvæltet, er 6 3/4' bred, 7 1/2' lang, 2 1/2' tyk, paa dens Underside sees et par skaalformede Fordybninger. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSammenskredet Dyssekammer, kun 2 Bæresten paa Plads, 1 Bæresten og 1 Dæksten med skaalformede Fordybninger væltet.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysserest. Den ligger på et udyrket stykke, ca 12 m Ø for staldbygning, diffus højrest, mål ca 0,2x5x4 m i N-S'lig retning. Kamret består af 2 bæresten in situ (aflangt kammer Ø-V) mod S og Ø. Den nordlige bæresten er væltet indad og ligger i kamret. Mindre mål ca 1,7x0,9 m?) for den sydlige bæresten er en mindre sten, tærskelsten/bæresten mod V (forskubbet?). Dækstenen ligger S for den sydlige bæresten m/skåltegn, ret tilgroet af mos. Bærestenene rager ca 1,5 m op over højen. Der vokser 1 hyld (afskåret) ved kamret, ser ud til at græsset bliver slået. Ret højt i terræn på skråning ned mod tidligere vådområde i SØ. Ca 50 m fra privat vej og 500 m fra offentlig. 6 m SV for kamret anes en større stentop i "markvej" ved stalden, randsten fra dyssen?? (sek. plac./væltet?). Ca 125 m i Ø'lig retning ses en dyssetomt, med ret stor stendynge af marksten - ikke set på nært hold, taget 1 foto 003:04 m/buskads. Ejer sagde, at hun ville give forpagter besked om at holde bedre pløjeafstand, hvad der jo aldrig kan skade. Ingen af dysserne ser ud til at være afpløjede i nyere tid. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links