Oversigtsfoto set fra SØ
.
Kammer set fra NØ
.
Kammer set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Samsø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
28176
Sted- og lokalitetsnummer
030501-1
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ændring af tinglysningen foretaget d. 20/10-2006: ***************************************** Høj, ca. 1 x 13 m, med dyssekammer kaldet "Stenstuen". I nord 2 randsten; over disse - i kanten af højens plane topflade - 2 andre sten. Midt på højen det rektangulære kammer med åbning i NØ, af 1 bæresten i SØ, 2 i NV, 1 i SV og med 1 dæksten; indvendig 2,0-2,4 x 1,0 m, 0,8 m højt. Græsklædt i ager. Tingl.: 20/10 1933, gdr. Ole Klejs Sørensen og hustru. Afmærkn.: MS 1932, Raklev. Stenstuen, dyssekammer af 4 bæresten og dæksten.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Steenstien", en Jættestue eller Stendysse, 40 Alen fra Stranden (80 Alen Øst for Vejen), Samsø Fjord, paa flad Mark paa en ubetydelig, naturlig Jordhøining, jævnt skraanende nedad mod Standen. Dyssen er sat af fire - formodentlig oprindelig 7-Stene med en Overligger, som er væltet af, men henligger paa den ene Side, Dækstenen er 6 Fod lang, 4 1/2 Fod bred, 3 1/2 Fod høi. Gravens Form er langagtig firsidet, med Længderetning NNO-SSV. Indvendige Maal: Længde 8 Fod, Brede 3 Fod 3 Tr, Høide 2 Fod 4 Tr. Indgangen har formodentlig været mod Nord. De tilbagestaaende Stene ere alle temmelig jævne og glatte paa den indad mod Graven vendende Side, og hælde temmelig stærkt indad foroven. Et Par Alen fra Indgangen ligger tre større Stene, der muligen oprindelig have været paa de med a, b og c betegnede Steder. Graven var ryddet, men med en lille Gravning, den 3 September 1874, fandtes i Bunden et 4-5 Tommer tykt Lag af Tang blandet med Smaastene, og enkelte Stumper af Knogler. En nærmere Undersøgelse og Udgravning ville være ønskelig. Bevoksning: 1980: Græs
1874
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1932
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1932
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Stenstuen", Dyssekammer af 4 Bæresten og Dæksten. Rest.1932
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj med dyssekammer, kaldet "Stenstuen". Kammer af 4 bæresten, der alle har kontakt med overliggeren. Det jordfri kammer måler indvendigt: 2,0 - 2,4 m x 1,0 m og er 0,8 m højt. Nord for indgangen et par randsten og to mulige randsten ved nuværende højfod. Kammeret står på en plan topflade der ret brat falder i en skråning, der flader ud for den dyrkede mark. JGB: afsætningen er (vist siden rettet) korrekt på både m.b. og 4 cm kort. PPE har afkrydset for "ændret afsætning".) ** Seværdighedsforklaring ** Fint bevaret dyssekammer af ældre type (urdysse med indgang) på høj med et par randsten. Bevoksning: 1980: Græs
1981
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links